
En af Danmarks mest markante stemmer i debatten om grøn brint i Danmark, Rasmus Bach Nielsen, stopper i MorGen Energy uden et nyt job på hånden.
"Det har været en utrolig spændende rejse på mange måder, og det er trist, at den nu slutter, men timingen er rigtig i dette venskabelige farvel," skriver han på LinkedIn.
I opslaget fremhæver han, at han er stolt over, at have været en del af udviklingen af MAN’s ammoniakmotor, arbejdet for en global IMO-ledet CO2-pris for grønne brændstoffer og deltaget i virksomhedens investeringer i brint-projekter.
Herunder bl.a. Njordkraft-projektet - et planlagt 1 GW stort anlæg til produktion af grøn brint i Esbjerg, udviklet af H2 Energy Europe.
"Brint er blevet en passion, og jeg håber en dag at vende tilbage til denne verden. Hvis Europa skal blive energiuafhængigt, vil det have brug for brintproduktion til at balancere og optimere elnettene - det har potentialet til at blive den kritiske døråbner til over 35 GW dansk offshore vind," skriver han.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.