DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Power to X (PtX) er en metode, der kan producere grønne brændstoffer ved blandt andet at bruge strøm fra vedvarende energikilder som solceller og vindmøller. Produktionen af grønne brændstoffer fra PtX-anlæg er afgørende for, at eksempelvis skibs- og luftfarten kan omstilles. (Arkivfoto.)
Lars Laursen/Biofoto/Ritzau Scanpix

Danmarkshistorie: Energistyrelsen uddeler 1,25 mia. kr. til seks PtX-projekter

Danmarkshistoriens første PtX-udbud afgjort, og seks projekter, der tilsammen vil bygge over 280 MW elektrolysekapacitet, har fået tilsagn om støtte.
27. OKT 2023 10.10
Brint
Politik
Power-to-X
Økonomi

Energistyrelsen kan nu løfte sløret for vinderne af det første Power-to-X-udbud (PtX-udbud) nogensinde. Branchen har vist stor interesse for at få del i de 1,25 mia. kr., som er sat af til at kickstarte dansk produktion af grøn brint. 

Der blev åbnet for ansøgninger i april, og der har været stor interesse for udbuddet. Virksomhederne har ansøgt for mere end fire mia. kr. med en samlet elektrolysekapacitet på 675 MW. Da budgettet for udbuddet var på 1,25 mia. kr., er der dermed ansøgt for mere end tre gange budgettets midler, oplyser styrelsen i en meddelelse.

- Det er første gang, at vi får en indikation om støttebehovet til den grønne brint, og det er et stærkt signal, at så mange projekter har budt under de 70 kroner pr. GJ. Det er positivt for konkurrencen på markedet og for den grønne omstilling. Det er en industri under udvikling, og vi er glade for, at vi med de her penge kan hjælpe industrien godt på vej, udtaler vicedirektør i Energistyrelsen Martin Hansen.

De 70 kr./GJ var budloftet i udbuddet, som udbetales som et pristillæg over en tiårig periode. 

Seks projekter får forskellig støtte

Vinderne af det statslige udbud blev Plug Power Idomlund Denmark, European Energy/Vindtestcenter Måde K/S, European Energy/Padborg PtX ApS, Electrochaea/Biocat Roslev, European Energy/Kassø PtX Expansion ApS samt HyProDenmark/Everfuel. Projekterne vil elektrolysekapacitet på over 280 MW, når de står færdige. Altså er European Energy involveret i hele fire af de seks projekter. 

Folketinget vedtog i 2022 en aftale om, at der skal bygges PtX-anlæg i Danmark med en kapacitet på 4-6 GW i 2030. Derfor glæder resultatet og det eftertragtede udbud klima-, energi., og forsyningsminister, Lars Aagaard (M)

- Vi investerer massivt i en teknologi, der omdanner grøn strøm til brint og til brændstoffer, som kan få fly på vingerne og hældes i tanken på et skib. Det er klimahandling, der kan hjælpe både Danmark og vore europæiske naboer af med fossile brændsler som kul, gas og olie og bringe os nærmere klimamålene. Jeg er glad for, at branchen har vist så stor interesse for at komme i gang,” siger han i en pressemeddelelse.

De forskellige projekter har anmodet om vidt forskellige støtte behov. Den laveste støtte har Plug Power Idomlund Denmark søgt, projektet, der med en kapacitet på 100 MW er det næststørste, der har vundet i udbuddet, har budt ind med det laveste støttebehov på blot 9,3 kr pr. GJ produceret grøn brint. Det giver et samlet beløb på 107.673.447 kr. 

Det største projekt, som har fået støtte er European Energy/Padborg PtX ApS, som får 46 kr. pr. GJ. Det vil give et samlet beløb på 910.800.000 kr. 

Har fire år til at få projekterne i drift

Med afgørelsen af PtX-udbuddet starter en ti dages stand still-periode, hvorefter Energistyrelsen og de vindende projekter indgår kontrakter under forudsætning af, at der ikke modtages en klage i perioden.

Efter kontrakterne er indgået, har vinderne som udgangspunkt fire år til at bygge anlæggene og herefter sætte dem i drift. Flere af projekterne forventer dog, at elektrolyseanlæggene kan være færdige før og klar til idriftsættelse allerede i 2026.

 

Skærmbillede 2023-10-27 kl- 10-26-08 

Kilde: Energistyrelsen

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ptx/artikel/danmarkshistorie-energistyrelsen-uddeler-1-25-mia-kr-til-seks-ptx-projekter

GDPR