DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Danmarks bedst producerende landvindmølle står sandsynligvis i Thyborøn

En folkeejet syv MW vindmølle står på en af de mest blæsende lokationer i Danmark. Dens produktion forventes at runde 34 mio. kWh i år. Det gør den sandsynligvis til den bedst producerende, kommercielle landvindmølle herhjemme.
11. MAJ 2022 14.05
Onshore

I flere år har der stået fire syv MW Siemens Gamesa møller på Rønland på Nissum Bredning ved havnebyen Thyborøn. Men i december sidste år blev der tilføjet en ekstra til samlingen. Og den kommer formentligt til at skille sig ud ved at blive den mest producerende landvindmølle i Danmark i år. 

- Det særlige ved den femte vindmølle er, at den er opstillet foran de fire andre vindmøller ved Nissum Bredning længere imod vest, hvor der er mere vind. Derfor kan den på enkelte dage producere op til ti pct. mere strøm, forklarer Jens Jørgen Birch, kasserer i Thyborøn-Sydhavns Møllelaug til Green Power Denmark.

Thyborønboerne er begunstiget med en årlig gennemsnitsvind på ti meter/sekundet. Dét og en perfekt beliggenhed på Thyborøn Sydhavn giver vindmøllerne ved Nissum Bredning de bedste betingelser for at producere vindmøllestrøm. Jens Jørgen Birch forventer, at den nye vindmølles årlige elproduktion alene runder 34 millioner kWh i 2022, hvilket sandsynligvis til den bedst producerende, kommercielle vindmølle på land herhjemme.

God forretning

Den høje produktion fra Siemens Gamesa møllen, der har en rotordiameter på 154 meter og tårnhøje på 120 meter, gør den til en god forretning for anpartshaverne i Thyborøn-Sydhavns Møllelaug, der ejer 75 pct. møllen mens Jysk Energi ejer de sidste 25 pct.

- Thyborøn-Sydhavns Møllelaug blev etableret af praktiske hensyn, fordi den nye mølle skulle rejses på nye betingelser. Den er hentet i Testcenter Østerild, hvor den blev rejst efter regler om tilskud med 25 øre per KWh i 22.000 fuldlasttimer (eller 154 millioner kWh). I øjeblikket kører den dog uden tilskud, og med de nuværende afregningspriser kan andelshaverne forvente et pænt afkast i 2022, fortæller Jens Jørgen Birch.

Ifølge Jens Jørgen Birch kan en Lemvig-borger, der har postet 100.000 kr. i vindmøllen, på grund af de høje elpriser forvente et afkast i 2022 på cirka 30 pct, svarende til 30.000 kr.

amp

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/danmarks-bedst-producerende-landvindmoelle-staar-sandsynligvis-i-thyboroen

GDPR