Der er igen håb for projektet om Energiø Bornholm, efter at både Danmark og Tyskland har meldt klart ud med støtte til et styrket energisamarbejde over Østersøen. Et nyligt møde mellem de to landes energiministre Lars Aagaard (M) og Katherina Reiche har bekræftet deres fælles ønske om at samarbejde om grøn energiforsyning, som både skal styrke forsyningssikkerheden og mindske Europas afhængighed af russisk gas. Det skriver TV2 Bornholm.
Hos Baltic Energy Island ser man det fælles signal som et afgørende skridt mod at få en konkret aftale på plads. Det haster dog: En EU-bevilling på 4,8 mia. kr. kan gå tabt, hvis der ikke foreligger en aftale inden udgangen af juni.
- Som jeg ser det, er der travlt. Der er en deadline i slutningen af juni, og man skal gerne have en underskrift klar. De her penge er ikke bare økonomisk vigtige – de er også et stærkt symbol på, at det er et europæisk projekt, siger Søren Møller Christensen, der er direktør for Baltic Energy Island.
Selvom projektet fortsat officielt er sat på pause, udtrykker han optimisme. En ny aftale skal tage højde for blandt andet støtte til havvind og økonomisk fordeling. På Bornholm mærkes allerede stigende interesse fra både erhvervsliv og forskere, men alt afhænger nu af politisk enighed før månedens udgang.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.