
Danmark har allerede indgået flere samarbejdsaftaler om havvind, og nu er der kommet en ny en af slagsen til samlingen.
Således oplyser Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet at Danmark har indgået en samarbejdsaftale om havvind med delstaten Virginia. Med aftalen skal danske erfaringer bidrage til en effektiv implementering af havvind samt åbne og modne det amerikanske marked, skriver ministeriet i en pressemeddelelse.
- Jeg er derfor glad for, at vi har indgået en samarbejdsaftale med Virginia. Delstaten har store ambitioner på havvind, og her kan årtiers danske erfaringer være med til at sikre, at Virginia får succes med havvind. Samtidig er Virginias udbygning med havvind med til at åbne og modne markeder for grøn energiteknologi - ikke mindst fra Danmark, siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).
Virginia har store ambitioner om udbygning af havvind, og målet er således at have opstillet 5,2 GW inden 2034. Delstaten er allerede i gang med at realisere det mål og et projekt, hvor man vil etablere verdens hidtil største enkeltstående havvindmøllepark, Coastal Virginia Offshore Wind Project, på 2,6 GW, er i gang. Havvindmølleparken skal stå færdig i 2026.
Flere danske virksomheder er af samme grund allerede ved at etablere sig i delstaten. Bl.a. har Bladt Industries og Semco Maritime modtaget ordrer i forbindelse med etableringen af Coastal Virginia Offshore Wind Project, og Siemens Gamesa er ved at etablere produktionsfaciliteter til vindmøllevinger i delstaten.
Derudover har Ørsted været med i et samarbejde om opførelsen af forsøgsmøller på 12 MW i Virginia, og Rambøll er valgt som rådgiver til det amerikanske energiselskab Dominion Energy, som skal opføre Coastal Virginia Offshore Wind Project.
Danmark samarbejder pt. med i USA, Storbritannien, Tyskland, Nederlandene, Sydkorea, Japan, Polen og Frankrig om at accelerere den grønne omstilling.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.