DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Opstillingen af vindmøller i Danmark taber tempo. (Arkivfoto.)
Jørgen Bausager/Ritzau Scanpix

Danmark halter bagud: Opsætning af nye vindmøller er næsten gået i stå

Antallet af nye vindmøller, der bliver sat op i Danmark bevæger sig i et langsommere tempo end en række andre EU lande.
25. SEP 2024 13.34
Energi
EU
Onshore

Danmarks position som den førende nation inden for vindenergi er ved at glide fra os. Det viser en opgørelse, som Ingeniøren har lavet på baggrund af data fra en lang række EU-lande, hvor Danmark halter efter blandt andet Sverige, Finland og Holland.

Det ærgrer en række eksperter, blandt andet fra brancheorganisationen, VidenOmVind, hvor sekretariatsleder Anton Gammelgaard nikker genkendende til den langsomme udbygning.

- Tallene taler deres eget tydelige sprog. Sidste år kom der nærmest ingen vindmøller op, og året før var heller ikke noget særligt, siger han.

En fodslæbende udvikling

Danmark har i perioden 2013–2023 udbygget kapaciteten af energi fra vindmøller med 58 pct. Det er en langt mindre udvikling, end man har set i tilsvarende EU-lande. Det viser en opgørelse over de 15 største producenter af vindenergi i EU.

Kigger man på effekten bag tallene, er det også klart, at Danmark halter bagud i udbygningen. Danmark har i perioden 2013-2023 udbygget sin kapacitet med vedvarende energi med 2790 MW, hvilket placerer Danmark på en 13. plads i EU.

Ingeniøren har fremlagt tallene for Jakob Zinck Thellufsen, lektor ved Institut for Bæredygtighed og Planlægning ved Aalborg Universitet. Han fremhæver, at en af grundene til den faldende udbygning af vindmøller skyldes, at Danmark er nået til et "mætningspunkt" i forhold til energimarkedet.

- Vi har allerede en del vedvarende energi i Danmark, så dem der sætter vindmøller op, har svære ved at komme af med strømmen uden at få tæt på nul kr. for det. Vi skal derfor blive ved med at have fokus på elektrificering af samfundet, siger han.

Flere faktorer bremser opstillingen

Anton Gammelgaard sekretariatsleder i VidenOmVind, et partnerskab under vindmøllebranchen, som har et erklæret mål om at op at give information om vindenergi og og vindmøller, peger på flere grunde til, hvorfor Danmark ikke udbygger VE i et hurtigere tempo.

- I mange af vores nabolande gør man langt mere brug af undtagelsesbestemmelser i forhold til miljølovgivningen. Det gør vi stort set ikke i Danmark.

Undtagelsesbestemmelser for at opsætte vindmøller er et EU-tiltag, der giver mulighed for at søge om dispensation til at opstille vindenergi i naturområder.

Udover de manglende miljøgodkendelser peger Anton Gammelgaard også på en anden central grund til, at Danmark halter bagud.

- Fra producenterne peges der på, at økonomien ikke længere hænger sammen. Der er blevet lagt tariffer og netafgifter på, som gør det svært.

Utilfredshed hos brancheorganisation

Så sent som den 12. september i år blev afgifterne for tilkoblingen af vindmøller hævet endnu engang. Energinet meldte nemlig ud, at de hæver tarifferne for, hvor meget el-producenterne skal betale for at koble ny vedvarende energi på det nationale elnet med 60-70 pct..

Brancheorganisationen Green Power Denmark er ikke tilfreds med tempoet, man opsætter vindmøller i.

- Udbygningen af vindenergi på land i Danmark går meget langsomt, siger Camilla Holbech, afdelingschef for vedvarende energi og internationalt samarbejde hos Green Power Denmark.

Danmarks langsomme udbygning af vindmøller kan have konsekvenser for Danmarks grønne ambitioner, mener Camilla Holbech.

- Hvis vi skal nå målet om at blive Danmarks grønne kraftværk og have del af PtX og brændstofmarkedet, så har det langsomme tempo jo en indflydelse, siger hun.

amp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/danmark-halter-bagud-opsaetning-af-nye-vindmoeller-er-naesten-gaaet-i-staa

GDPR