
I december sidste år overtog koreanske CS Wind Bladt Industries, som producerer ståkonstruktioner til havvindmøller. I forbindelse med overtagelsen ændrede virksomheden navn til CS Wind Offshore.
I samme ombæring indsatte koreanerne en ny topledelse i virksomheden, da Young Jin Oh blev CEO hos CS Wind Offshore A/S mens Henrik Olesen blev CO-CEO. Det blev dog kun til otte måneder for den nye ledelse, begge er nemlig ifølge CVR-registeret fratrådt med virkning fra 1. august.
Det skriver Fyens Stiftstidende, som også har fået bekræftet fratrædelserne i et skriftligt svar fra CS Wind. Begge fortsætter dog i CS Wind-koncernen som bestyrelsesmedlemmer i hhv. CS Wind og CS Wind offshore, oplyser CS Wind.
Ifølge virksomheden skyldes fratrædelserne "persolige årsager". Men CS Offshore Wind har blødt millioner siden overtagelsen. Ifølge seneste regnskab tabte virksomheden 375,2 mio. kr. i 2023.
Som erstatning for de to topchefer, som nu er stoppet i CS Wind Offshore, har CS Wind peget på Hee Joung Moon. Han kommer fra en stilling i den portugisiske afdeling af CS Wind. Det er tredje gang på halvandet år, at virksomheden skifter direktør. Hee Joung Moon tror på, at hans lederskab kan føre CS Wind Offshore til en profitabel fremtid.
- De rigtige forudsætninger for fremtidig succes er til stede, men vi er der ikke helt endnu. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at få vendt udviklingen her og for sammen med mine mange nye kolleger at sikre en profitabel forretning, siger han.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.