Copenhagen Infrastructure Partners' (CIP) søsterselskab Copenhagen Offshore Partners (COP) har vokseværk og øger nu sin europæiske tilstedeværelse ved at åbne et nyt kontor i Utrecht, Holland, oplyser COP en en meddelelse.
COP oplyser, at årsagen til åbningen i Holland og dermed det øgede fokus på landet, skyldes det hollandske markeds gunstige forhold for havvindudvikling i den hollandske del af Nordsøen. Udvikling af havvindmøller er en nøglekomponent i Hollands ambitiøse mål for vedvarende energi, som omfatter mindst 21 GW havvind i drift i 2030, op til 50 GW i 2040 og 70 GW installeret kapacitet i 2050.
- COP har stor erfaring med udvikling af havvind globalt, og vi er godt rustet til at spille en central rolle i de europæiske havvind- og grøn brint vækstplaner, som inkluderer Esbjerg-ambitionen om 150 GW installeret havvindkapacitet i Nordsøen i 2050. Vi er derfor glade for at øge vores fokus på Nordsømarkederne og åbne vores kontor i Holland, siger Keld Bennetsen, European Development Lead hos Copenhagen Offshore Partners.
COP ekspanderer generelt i Europa. Sidste år åbnede man således kontorer i Portugal, Tyskland og Frankrig og man er i øjeblikket ved at udvikle en 50 GW stor global havvindportefølje.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.