
Danmark er et lille land, og derfor skal der tænkes over hvordan pladsen bruges bedst muligt, hvis der både skal være plads til mennesker, natur, grøn energi og alt det andet, der skal være plads til i et samfund.
Men for at der bliver plads til alt, er der i Danmark behov for en gentænkning og omlægning af den danske arealanvendelse for at sikre, at Danmark kan blive klimaneutralt og rustet til at håndtere fremtidens klima og danskernes trivsel bedst muligt. Sådan lyder nogle af konklusionerne i en rapport fra Concito, der anbefaler en samlet arealstrategi for Danmark.
- Vores arealanvendelse er helt afgørende for, at vi lykkes med den grønne omstilling. Vi kan ikke fortsætte som hidtil uden hensyn til biodiversitet og med en så enorm påvirkning af klimaet. Vi bliver også nødt til at tage højde for, hvordan klimaforandringerne rammer Danmark. Derfor er der brug for en samlet arealstrategi, der gentænker vores tilgang til at bruge Danmarks begrænsede areal, siger vicedirektør Jarl Krausing, Concito.
Rapporten understreger, at kampen om det danske areal er i fuld gang. Der skal bruges land til at etablere vindmøller og solceller og til ny infrastruktur til transport, lagring af CO2 og produktion af nye brændsler som fx PtX. Men vi skal også beskytte biodiversiteten bedre, klimatilpasse Danmark, og udvikle og omlægge landbrug og fødevareproduktionen.
- Der kan hurtigt opstå kamp mellem de forskellige hensyn. Hvilket hensyn, der vinder kampen, kan være styret af tilfældigheder. Det skal vi undgå. Vi skal udnytte de synergier der utvivlsomt er, og vi skal kunne håndtere de dilemmaer, der rejser sig, på et oplyst grundlag. En sammenhængende strategi baseret på nationale principper kan hjælpe til at prioritere i de forskellige hensyn og sikre, at det er det mest prioriterede mål, der bliver løst,” siger Jarl Krausing.
Concitos rapport ’Danmarks Arealer – Danmarks Fremtid’ er den første i en række udgivelser. I de kommende to år vil CONCITO dykke dybere ned i emnet og bidrage til den fælles diskussion af visionen, der skaber grundlaget for en sammenhængende dansk arealstrategi.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.