Onsdag kunne Ørsted meddelelse, at virksomheden havde fået licens til at påbegynde forundersøgelser i forbindelse med en mulig havvindpark ud for delstaten Victoria i Australien. Samtidig er der udsigt til, at endnu et projekt i samme område kan blive en realitet. Ifølge Ørsted her de to projekter potentiale til at opnå en samlet kapacitet på 4,8 GW.
Ørsted er dog ikke den eneste danske sejrherre i i den første australske havvindauktion. CIP kan således også glæde sig over at have vundet retten til ud udvikle to havvindområder på hhv. 586 km2 og det andet 689 km2. Tilsammen har de to projekter 'Star of the South' og 'Kut-Wut Brataualung' potentialet til at levere op til 4,4 GW kapacitet – nok til at drive 2,4 millioner hjem, oplyser CIP i en meddelelse.
CIP har været til stede i Australien siden 2017, men øger nu sit fokus på markedet. Det sker ved, at man lancerer platformselskabet Southerly Ten, som skal stå for at lede de to netop vundne projekter og fremtidige havvindprojekter i Australien.
- CIP var en first mover i udviklingen af offshore vind i Australien og har stolt arbejdet sammen med lokalsamfund, regering og industri for at sætte gang i en offshore vindindustri. Vi er begejstrede for udsigterne for Southerly Ten til at udvide CIP's omfattende globale erfaring og ekspertise inden for havvindudvikling, siger Jørn Hammer, som er partner og leder af CIP Australia.
Southerly Ten vil få Charles Rattray som frontmand. Han har hidtil været direktør for Star of the South-projektet og har mere end 20 års erfaring inden for energi og finans.
- Jeg er begejstret for at lede Southerly Ten og bygge videre på CIP's bestræbelser på at etablere en offshore vindindustri i Australien og fortsætte med at vokse sin pipeline, siger Rattray.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.