DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

CIP samler verdens største vedvarende investeringsfond

Copenhagen Infrastructure Partners har fået investeringstilsagn for 11 mia. kr. til ny fond.
16. JUN 2020 11.37
Klima
Økonomi

Copenhagen Infrastructure Partners' (CIP) kommende fond Copenhagen Infrastructure IV har nået investeringstilsagn for 11 mia. kr. og bliver verdens største fond inden for grønne energiinvesteringer, oplyser CIP på sin hjemmeside.

CIP forventer, at fonden opnår kapitaludsagn på 40-50 mia. kr., hvorefter der kan investeres for op mod 100 mia. kr.i vedvarende energiinfrastruktur i Nordamerika, Vesteuropa, Australien og Asien. 

- Vi er meget glade for de bekræftede investeringstilsagn og lanceringen af CI IV med både eksisterende og nye institutionelle investorer, der forpligter sig til fonden. Vi er beærede over den fortsat store tillid, investorerne viser over for CIP’s tilgang til investeringer i energiinfrastruktur, og vi ser frem til fortsat at skabe værdi for vores investorer, projektejere og lokalsamfund gennem fondens investeringer, siger Jakob Baruël Poulsen, Managing Partner i CIP, og fortsætter:

- Markedet er gunstigt for investeringer i vedvarende energiinfrastrukturer, og fonden og CIP er godt positionerede mod de attraktive muligheder i dette marked, ikke mindst gennem en attraktiv investeringspipeline og en høj grad af eksekveringssikkerhed leveret af et cirka 110 mand stort CIP team af erfarne industrispecialister. 

CIP’s syv fonde har til dato foretaget 20 investeringer i store energiinfrastrukturaktiver på i alt næsten otte GW i kapacitet i USA, Storbritannien, Tyskland, Spanien og Taiwan.

Fonden har en global rækkevidde og vil investere diversificeret på tværs af teknologier, primært offshore- og onshorevind, solcelleanlæg, transmission, affald-til-energi og biomasse-aktiver. 

Med oprettelsen af CI IV estimeres CIP’s samlede portefølje af investeringer at reducere de globale udledninger af drivhusgasser med ca. 10-11 mio. ton årligt.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/cip-samler-verdens-stoerste-vedvarende-investeringsfond

GDPR