Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), gennem sin Growth Markets Fund II (“CI GMF II”) endnu en gang udvidet sit samarbejde med indiske Ampin Energy Transition. Således har de to parter indgået et nyt samarbejde med henblik på at opføre yderligere to GW vedvarende energiprojekter i Indien. Det oplyser CIP i en pressemeddelelse.
Det netop annoncerede partnerskab bygger på et eksisterende samarbejde, som i første omgang blev sat i søen i 2021. Det oprindelige partnerskab muliggjorde fælles investeringer på ca. 200 mio. USD i VE i Indien. Siden da er partnerskabet blevet udvidet med yderligere investeringer på ca. 100 mio. USD, hvilket førte til en udvidelse af porteføljen fra det oprindelige mål på 1,7 GW til ~2,4 GW.
Med den nyeste aftale, som altså er den tredje mellem parterne, er de to enige om nye fællesinvesteringer på over 300 mio. USD. Det skaber dermed en samlet kapital for samarbejdet på ca. 1,5 milliarder USD. I det seneste partnerskab fokuserer CI GMF II og Ampin Energy Transition indledningsvis på en portefølje på to GW, som forventes at inkludere sol-, vind-, hybrid- og lagringsteknologier.
- Vi er meget glade for at udvide vores samarbejde med vores betroede partnere hos Ampin Energy Transition som en vigtig del af vores investeringsportefølje inden for vedvarende energi i Indien, siger Peter Sjøntoft, som er partner hos CIP.
CIP trådte ind på det indiske marked i 2021 og har udover partnerskabet med Ampin Energy Transition også en samarbejde med Viviid. Det danske investeringsselskab satser dog på at udvide sin tilstedeværelse i Indien både via udvidelse af eksisterende partnerskaber og indgåelse af nye.
- Indien er et af verdens vigtigste og mest dynamiske markeder for vedvarende energi og et nøglefokus for vores Growth Markets Funds, siger Peter Sjøntoft.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.