DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Caverion styrker kompetencer for vedvarende energi og offshore med opkøb

Cavarion har købt CS electric. Opkøbet gør, at virksomhederne sammen står styrket ift. nye teknologier fx PtX.
2. SEP 2022 10.11
Offshore
Power-to-X
Økonomi

Teknologivirksomheden CS electric er blevet opkøbt af Caverion. Opkøbet understøtter Caverions bæredygtige vækststrategi og udvider virksomhedens fodaftryk, især inden for kundesegmenterne Marine, Energi og Industri, oplyser Caverion i en meddelelse.

Opkøbet øger Caverions eksisterende design & engineering kapaciteter samt service- og installationskapaciteter. CS electric er beliggende i Esbjerg, som er et vækstcentrum I Danmark for både vedvarende energi og offshore olie og gas. Caverion har i dag allerede aktiviteter i Esbjerg, og efter overtagelsen vil Caverion beskæftige cirka 140 medarbejdere i byen og håbet er at blive en endnu stærkere lokal leverandør til at understøtte den forventede vækst i regionen fx inden for PtX.

- Vi har i de seneste år oplevet en betydelig vækst og efterspørgsel efter vores teknologiske løsninger og ydelser inden for marine-, energi- og industri. Caverions størrelse, internationale tilstedeværelse og kapacitet giver betydelige fordele for en yderligere udvikling af vores forretning sammen. Desuden vil vores kombinerede forretning have den fornødne størrelse til at afsætte yderligere ressourcer til udvikling af nye teknologier, som f.eks. Power-to-X og sektorkobling, siger Søren Mathiasen, der er CEO i CS electric.

I Caverion glæder man sig til at synenergieffekterne i det kommende samarbejde.

- Kombinationen af vores virksomheder vil give os en stærk platform for yderligere vækst lokalt og internationalt. Sammen kan vi tilbyde vores eksisterende og nye kunder bæredygtige løsninger til energireduktion, der er rettet mod både marineindustrien og andre industrier, siger Carsten Sørensen, der er adm. direktør for Caverion Danmark. 

CS electric omsatte i 2021 for 70 mio. euro. Købsprisen er ikke offentliggjort.

amp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/caverion-styrker-kompetencer-for-vedvarende-energi-og-offshore-med-opkoeb

GDPR