
Cadeler har fået en stærk begyndelse på 2025 med betydelig vækst i både omsætning og indtjening. Omsætningen i første kvartal steg til 65 mio. euro (ca. 484 mio. kr.) – mod 19 mio. euro (ca. 141 mio. kr.) i samme periode året før. EBITDA udgjorde 24 mio. euro (ca. 179 mio. kr.) mod et underskud på 10 mio. euro (ca. 75 mio. kr.) i første kvartal 2024. Det oplyser vindrederiet i en meddelelse.
- Vi er kommet godt fra start i 2025, siger Mikkel Gleerup, som er CEO for Cadeler, og uddyber:
- Med en mere end tredobling af omsætningen og et positivt EBITDA-resultat viser vores investeringer i flådeudvidelse og projektudførelse tydelige resultater. Vi har sat to flere skibe i drift – halvdelen af de nye bygninger, vi får leveret i 2025 – hvilket gør os i stand til fortsat at støtte vores kunder i Europa, Asien og Nordamerika med en moderne og fleksibel flåde.
Selskabet har i første kvartal modtaget to nye skibe. De to nye skibe, Wind Maker og Wind Pace, blev leveret i henholdsvis januar og marts. Førstnævnte er allerede i drift i Taiwan for Ørsted, mens Wind Pace fra andet kvartal skal anvendes i USA.
Selskabet har i alt opnået en udnyttelsesgrad af flåden på 55,3 pct. i kvartalet. Det ligger ifølge Cadeler på det forventede niveau og afspejler blandt andet planlagte vedligeholdelsesstop og skibenes leveringstransit.
Fastholder forventninger
Ordrebeholdningen pr. maj 2025 er på 2.487 mio. euro (ca. 18,5 mia. kr.), hvoraf 2.023 mio. euro (ca. 15,1 mia. kr.) er faste kontrakter. Samtlige projekter har opnået positiv investeringsbeslutning. Blandt nye aftaler er tre større kontrakter, herunder én til Wind Paces opgave i USA og en VRA-aftale med Ocean Winds i Polen.
Cadeler investerer desuden videre i nye skibe med støtte fra grønne finansieringsaftaler. Ved udgangen af marts udgjorde selskabets samlede aktiver 2.464 mio. euro (ca. 18,3 mia. kr.) – en stigning på 27 pct. siden årets begyndelse.
- Vores udsigter for året er fortsat gode med en robust kontraktpipeline, sund likviditet og strategisk handlefrihed til at understøtte vores fortsatte vækst. Vi er fortsat dedikerede til at være den foretrukne partner for næste generations havvindprojekter, siger Mikkel Gleerup.
Cadeler fastholder forventningerne til hele året, som lyder på en omsætning på 485–525 mio. euro (ca. 3,6–3,9 mia. kr.) og EBITDA på 278–318 mio. euro (ca. 2,1–2,4 mia. kr.).
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.