DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Med et dæksareal på 5.600 m² og en løftekapacitet på 2.600 ton er Wind Pace blandt markedets fremmeste installationsfartøjer.
Cadeler

Cadeler byder velkommen til syvende skib i sin flåde

Wind Pace er den anden af Cadeler’s to nybyggede P-klasse skibe og skal direkte videre til amerikansk satsning.
26. MAR 2025 12.05
Offshore

Cadeler har netop fået leveret sit nyeste installationsfartøj, Wind Pace, som nu indgår i virksomhedens voksende flåde af specialiserede jack-up skibe til opførelse af havvindmølleparker.

Wind Pace er den anden af Cadeler’s to nybyggede P-klasse skibe og bliver det syvende fartøj i flåden. Leveringen er sket både til tiden og inden for budget, oplyser selskabet.

Skibet, der er bygget på COSCO-værftet i Kina, markerer et vigtigt skridt i Cadelers strategi for global ekspansion.

Efter levering skal Wind Pace direkte videre til USA, hvor fartøjet fra andet kvartal 2025 til første kvartal 2026 skal arbejde på et større offshore-projekt – Cadelers andet i amerikanske farvande.

Søsterskibet Wind Peak blev leveret i august 2024 og er netop gået i gang med installationen af vindmøller på den store Sofia Offshore Wind Farm ud for den britiske østkyst.

Mere kapacitet, lavere energiforbrug

Wind Pace og Wind Peak er begge designet med henblik på at håndtere fremtidens stadig større og tungere mølleteknologi.

Skibene kan transportere op til syv komplette 15 MW møllesæt eller fem møller i 20+ MW-klassen på én tur, hvilket effektiviserer installationstiden og reducerer antallet af sejladser.

Med et dæksareal på 5.600 m² og en løftekapacitet på 2.600 ton er Wind Pace blandt markedets fremmeste installationsfartøjer. Fartøjet er udstyret med hybrid fremdriftssystem og er forberedt til fremtidig drift på grønt metanol. Systemer til energigenvinding og lagring er også integreret i designet.

- Med P-klassen sætter vi en ny standard for offshore-installationer. Wind Peak har allerede bevist sit værd, og vi forventer, at Wind Pace vil spille en nøglerolle i udbygningen af havvind globalt, udtaler CEO Mikkel Gleerup.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/cadeler-byder-velkommen-til-syvende-skib-i-sin-flaade

GDPR