MARIAGERFJORD: Der er udsigt til masser af grøn energi fra vindmøller, solceller og brint, samt fjernvarme til Hadsundområdet, hvis Eurowind Energy A/S får held med planerne om at opføre en energipark ved Buddum. Det ønske kom et stort skridt nærmere onsdag aften, hvor et flertal i Mariagerfjord Kommunes byråd stemte for, at et areal ved Buddum udpeges som statslig energipark. 22 af byrådets 29 medlemmer stemte for indstillingen.
Konkret ønsker Eurowind at opstille 11-12 vindmøller og solceller på mindst 300 hektar. Hertil kommer en varmepumpe og et såkaldt power-to-x-anlæg, der kan producere brint eller ammoniak. Den mulige energipark ligger i et område, som Mariagerfjord Kommune allerede har udpeget som særligt velegnet til grøn energi. Det glæder borgmester Mogens Jespersen (V), at et flertal i byrådet nu tager et medansvar for, at kommunen som helhed kan reducere CO2-udledningen.
- De fleste kan blive enige om, at vi står over for en kolossal udfordring, nær det gælder om at fjerne fossile brændstoffer til fordel for klima- og miljøvenlige alternativer. Det er straks meget vanskeligere, at blive enige om den konkret placering af grønne energianlæg. Derfor er jeg glad for, at et flertal har nikket til, at man kan gå videre med planerne om en energipark i Buddum og dermed tager et medansvar for den grønne omstilling, siger borgmester Mogens Jespersen.
Selvom staten nu får ansvaret for den fysiske del af energiparken, appellerer borgmesteren til, at alle lokale interessenter får mulighed for at komme til orde.
- Vi har tilkendegivet over for Staten, at vi ønsker, at alle lokale kræfter bliver inddraget i processen. Vi skal huske dialogen, så flest mulig bliver set og hørt, slutter Mogens Jespersen.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.