DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Tejs Laustsen Jensen, direktør Brintbranchen.
Brintbranchen

Brintbranchen: Sådan gør vi 2024 til et godt brintår

2024 kan og bør blive brintens år, og for alvor sætte gang i næste fase af den grønne omstilling. Men det kræver en ambitiøs politisk aftale om finansieringen af brintinfrastruktur og industripolitisk opfølgning på decembers aftale om grøn statsstøtte, me
2. JAN 2024 8.55
Brint
Power-to-X

Efter et undervejs udfordrende 2023 sluttede året stærkt på brintområdet, hvor der bl.a. blev gennemført det første støtteudbud på PtX-området. Men i 2024 bør blive endnu bedre, mener Brintbranchen, som er hovedorganisationen for brint og PtX i Danmark. Organisationen håber bl.a. på at initiativerne fra 2023 vil blive hurtigt fulgt op i 2024.

- Det forgangne år har til tider været udfordrende for den grønne omstilling generelt, og det gælder også den danske brint- og Power-to-X (PtX) -industri. Men til trods for, at stigende renter, usikkerhed om VE-udbygning og andre udfordringer satte sit præg på 2023, så har industrien vist sin resiliens: Vi sluttede året med et succesfuldt PtX-udbud, der understreger Danmarks potentiale som førende producent af brint og grønne brændsler, og en række projekter er under opførsel landet over, siger Tejs Laustsen Jensen, direktør i Brintbranchen, i en pressemeddelelse.

En helt central forudsætning for at opnå de danske mål er, at aftalen om finansiering af brintinfrastruktur er ambitiøs, og kommer på plads hurtigt i 2024, mener Tejs Laustsen Jensen:

- Storskalaudbygning kræver brintinfrastruktur, men afklaring omkring brintinfrastrukturen er ligeledes en forudsætning for et succesfuldt havvindsudbud – for byderne skal have vished for deres muligheder for at omsætte havvind til brint i storskala. Så vi har brug for en aftale hurtigt i 2024, der indeholder en statsgaranti i kombination med et tarifloft, så de danske brintproducenter ikke skal bære risikoen i opstartsfasen, og vi kan få vished for de langsigtede investeringer, siger han. 

Grøn industripolitik

Han peger desuden på, at Danmark i 2024 bør bygge videre på det danske PtX-udbud g sikre en kontinuerlig proces med nye udbud.

Et stærkt værktøj, som Danmark i den sammenhæng ifølge Brintbranchen skal benytte sig af, er den nye auction-as-a-service-mekanisme i den Europæiske brintbank. Det vil give danske brintprojekter muligheder for at modtage nationale midler, hvis ikke de får del af den europæiske pulje, og sikre en lettilgængelig ansøgningsproces.

Men brintinfrastruktur og øget brintproduktion bør ikke være eneste fokus i det nye år. 2024 skal ifølge Brintbranchen også være året, hvor Danmark har fokus på de geo- og sikkerhedspolitiske konsekvenser på energiområdet, og hvor danske producenter af grøn brintteknologi får mere lige konkurrencevilkår med resten af verden, så de danske styrkepositioner ikke udhules.

- Regeringens beslutning om grøn statsstøtte kort før jul er af endog meget stor betydning for mulighederne i 2024. For vi lever i en verden med en enorm ulig konkurrence, drevet af massiv statsstøtte. Presset kommer især fra Kina, men også fra USA og i stigende grad også andre EU-lande. Med beslutningen om statsstøtte går vi markant stærkere ind i 2024 og det er helt centralt. For Danmark må ikke miste årtiers arbejde med innovative, teknologiske løsninger til udlandet netop som vi står i en gigantisk grøn industrialisering. Vi skal sikre en stærk grøn brintindustri, der både producerer brint, men helt afgørende også den bagvedliggende teknologi, som brændselsceller, elektrolyseudstyr og komponenter, siger Tejs Laustsen Jensen.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ptx/artikel/brintbranchen-saadan-goer-vi-2024-til-et-godt-brintaar

GDPR