
Brintbranchen og France Hydrogène har underskrevet en samarbejdsaftale med det formål at fremme udviklingen af brint- og PtX-sektorerne i Danmark og Frankrig samt på europæisk og globalt plan. Det skriver Brintbranchen i en pressemeddelelse.
Aftalen blev underskrevet af Tejs Laustsen Jensen, adm. direktør i Brintbranchen, og Philippe Boucly, præsident for France Hydrogène, under det økonomiske forum i forbindelse med det danske statsbesøg i Frankrig.
- Vi er meget glade for at have underskrevet denne aftale med vores kolleger og venner i Frankrig. Vores to organisationer har allerede samarbejdet adskillige gange på EU-niveau, og vi er derfor tilfredse med, at vi nu kan fortsætte indsatsen i en mere formaliseret form. Det vil gavne både den franske og den danske brintsektor. Vi ser frem til samarbejdet
siger Tejs Laustsen Jensen, der er adm. direktør i Brintbranchen.
Samarbejdet vil blandt andet omfatte politik og regulering, brintøkonomi og emner relateret til fransk-dansk samarbejde såsom kompetencer, forskning og teknologi.
- Dette nye skridt i vores samarbejde med Brintbranchen er et stærkt udtryk for vores ønske om at opbygge en solid og velfungerende europæisk brintsektor sammen. Brint er mere end en mulighed; det er en strategisk nødvendighed for vores energimæssige og industrielle suverænitet. Gennem vores fælles engagement og samarbejde arbejder vi målrettet for at fremme sektoren globalt og støtte dens udbredelse i vores to lande. Vi er meget tilfredse med denne aftale, der styrker vores fælles initiativer både bilateralt og på europæisk plan
siger Philippe Boucly, der er præsident for France Hydrogène.
jel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.