DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Brintbranchen håber øgede VE-ambitioner bliver fulgt op af brint- og PtX-aftale

Det grønne momentum på Christiansborg, der i weekenden mundede ud i en forøgelse af Danmarks VE-ambitioner, skal udnyttes til at få en ambitiøs brint- og PtX-aftale på plads, mener Brintbranchen. 
7. DEC 2021 15.45

I weekenden blev et flertal i Folketinget enige om at hæve ambitionerne for etablering af VE med to GW yderligere inden 2030. Den aftale håber brancheorganisationen Brintbranchen bliver fulgt op med en lige så ambitiøs brint- og PtX-aftale, skriver organisationen i en pressemeddelelse. 

Organisationen lægger vægt på, at mere vedvarende energi er en forudsætning for at udløse det store potentiale der er i den danske brint- og PtX-industri, men mere energi kan ikke gøre det alene, siger Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen. 

- VE-aftalen skal følges op af en yderst ambitiøs brint- og PtX-strategi, så den grønne strøm kan konverteres til brint og andre grønne, højværdiprodukter som bl.a. metanol og ammoniak. Det skal til for at sikre decarbonisering i de sektorer, der ikke kan elektrificeres direkte. Det er afgørende for klimaet, og en unik mulighed for dansk erhvervsliv, som kan sikre tusindvis af nye arbejdspladser i Danmark og nye væksteventyr, siger han. 

Ifølge Tejs Laustsen Jensen har Danmark forudsætningerne for at blive verdensførende på brint- og PtX, men Danmark har tralvt, lyder det fra brintdirektøren. 

- Overalt i Europa udarbejder lande nationale brintstrategier. Tyskland har fremlagt en meget ambitiøs strategi, som den nye regering endda har varslet, vil blive opdateret med endnu højere ambitioner. Derfor haster det, at vi i Danmark får en yderst ambitiøs strategi på plads, så rammerne for den hastigt voksende industri falder på plads, siger han.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/brintbranchen-haaber-oegede-ve-ambitioner-bliver-fulgt-op-af-brint-og-ptx-aftale

GDPR