DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Brintbranchen: Forsinkelse i brintinfrastruktur er kritisk

Der er glæde i brancheorganisationen over, at der er givet grønt lys til etablering af dansk brintinfrastruktur, men forsinkelsen skuffer.
8. OKT 2024 11.00

Der var både gode og dårlige nyheder til dem, der har set frem til en opdatering omkring den danske brintinfrastruktur. Tirsdag kom den glædelige nyhed så, at Energinet efter dialog med flere markedsaktører har vurderet, at der er grundlag for at gå videre med etableringen af hele det danske brintbackbone, inkl. adgang til lager. 

Den dårlige nyhed er dog, at man ikke kan leve op til den hidtidige ambition, som har lydt på, at en brintledning til det store marked i Tyskland skulle være klar i 2028. I stedet bliver første del af projektet det såkaldte "Nedre T", som skal strække sig fra fra grænsen og til Esbjerg og Fredericia tidligst klar til idriftsættelse ultimo 2031, men linjerne op til Holstebro og til Lille Torup først forventes klar i hhv 2032 og 2033. 

Tirsdagens udmelding vækker både glæde og frustration i interesseorganisationen Brintbranchen, som glæder sig over realiseringen, men kalder forsinkelsen "kritisk" og “stærkt bekymrende”.

- Danmark og industrien har brug for en stærk brintinfrastruktur. Det er en forudsætning for den videre grønne omstilling, og derfor er det også meget positivt, at regeringen i dag har bekræftet den politiske opbakning til de danske brintambitioner. At der nu er givet grønt lys til at gå videre med hele backbonet et vigtigt skridt fremad, som vi gerne vil kvittere for. Det viser, i kontrast til seneste tids mediedækning, en meget stærk commitment fra branchens virksomheder i den bagvedliggende markedsdialog, siger Tejs Laustsen Jensen i en pressemeddelelse. Han fortsætter:

- Det er særdeles problematisk og direkte uacceptabelt, at processen forsinkes så meget, at der vil gå ca. otte år fra nu til infrastrukturen, er klar til brug. Der opbygges forsyningskæder og kontrakter på tværs af Europa i disse år, og her er 2030 en afgørende skillelinje. Det er helt afgørende, at der både fra politisk og administrativ side gøres alt, hvad der er muligt for at fremskynde processen.

 

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ptx/artikel/brintbranchen-forsinkelse-i-brintinfrastruktur-er-kritisk

GDPR