Med åbningen af havvindmølleparken Kriegers Flak blev der i alt tilsuttet 753 MW havvind til det danske elnet i 2021. Det er den største årlige udbygning med vindenergi i Danmark nogensinde.

Langt fra så positivt ser det dog ud for landvind. Her blev der således kun tilsluttet 149 MW, og den tendens bekymrer brancheorganisationen Wind Denmark. 149 MW landvind er nemlig langt fra nok, hvis Danmarks grønne ambitioner skal nås, lyder det i en pressemeddelelse fra organisationen.

- Hvis man ser på de samlede udbygningstal var 2021 en succes, fordi Kriegers Flak kom online med alle sine 605 MW. I 2027 kan vi forvente at nettilslutte næste store havvindmøllepark, og indtil da skal udbygningen bestå af landvind og åben dør-havvind, og derfor er det ærgerligt, at landvindudbygningen også i 2021 haltede markant, siger Lea Bigom Wichmand, afdelingschef for politik, el-marked og analyse i Wind Denmark og fortsætter:

- Landvind er en afgørende motor i den grønne omstilling, og vi skal op på mindst 700 MW (sammen med sol, red.) årligt frem mod 2030 for at have nok grøn strøm i 2030.

Politikerne skal turde handle

Udbygningen med landvind ligger isoleret set stadig ca. 25 pct. under gennemsnittet på ca. 200 MW årligt frem mod 2018, der var året hvor det faste tillæg til landvindmøller udløb.

I 2019 og 2020 var udbygningen hhv. 17 og 157 MW. 2019-tallet var meget lavt, fordi rigtig mange vindmøller blev nettilsluttet inden støtteordningens udløb og er således et år, der skal ses i sammenhæng med de foregående år. Men 2020 og 2021 er helt fri af det fænomen, og de to år kan derfor vise en tendens.

- 2021 matcher desværre tallene for 2020, så det begynder at ligne en rigtig kedelig tendens. Det er simpelthen ikke nok, og det er ikke godt nok. Der er brug for flere kommuner, som træder ind i klimakampen, tager ansvar og tager beslutning om flere projekter. Vores nationale målsætninger kan ikke kun nås med havvindmøller, der skal også landvindmøller til. Og så nytter det ikke noget, at der bliver godkendt færre projekter, end der gjorde i 2012, siger Lea Bigom Wichmand.

Hun peger på, at der behov for politisk handling. For få kommuner giver således tilladelse til, at der kan opsættes landvindmøller. Derfor er der behov for, at de nytiltrådte byrådsmedlemmer tager mere vindmøllevenlige briller på end deres forgængere, ligesom at politiske forhandlinger i Folketinget i foråret gerne skal have et positivt udfald for landvin.

- Det handler ikke om tilskud længere, men om at flere kommuner skal tage ansvar og finde plads til grønne energianlæg. Netop kommunernes rolle og rammerne for at opstille vind og sol skal vi have løst i år, når Folketinget forhandler om dette frem mod sommer, siger Lea Bigom Wichmand og fortsætter.

- Min klare opfordring til de nye byråd er, at de sætter sig ned og kigger seriøst på de førte politikker, og beslutter sig for, om de er med til at bekæmpe klimaforandringerne eller ej, siger hun.

amp

Brancheorganisation bekymret for landvindudbygning: Kedelig tendens