
Sidste år blev Mikkel Seedorff Sørensen først fyret og siden bortvist som direktør for Frederikshavn Havn. Nu er han blevet sagsøgt af kommunens ledelse, der også har inddraget flere andre nøglepersoner i det juridiske opgør. Det skriver Nordjyske.
Ifølge mediets oplysninger har Frederikshavn Kommune stævnet både Mikkel Seedorff Sørensen og tidligere bestyrelsesformand Bo Uggerhøj. Sagen omfatter også advokatfirmaet HjulmandKaptain og partner Karsten Madsen, der tidligere var advokat for havnen.
- Det har vi ikke kommentarer til, udover at det er korrekt, siger Karsten Madsen, der er partner i HjulmandKaptain.
Kommunen vil ikke oplyse, hvorfor Bo Uggerhøj, der i dag er direktør i Spar Nord Fonden, er blevet en del af sagen. I en advokatundersøgelse omtales han dog som en "(nærmest) arbejdende bestyrelsesformand", som ifølge undersøgelsen har været involveret i og fuldt orienteret om havnens væsentligste beslutninger.
Hovedanklagen mod Mikkel Seedorff Sørensen drejer sig om, at han ifølge kommunen har solgt ejendomme på havnen uden skriftlig godkendelse fra bestyrelsen. I et fortroligt brev underskrevet af kommunaldirektør Thomas Eriksen anklages han også for at have overdraget ejendomme til "reelt 0 kr." til firmaet M.A.R.S.
- Jeg har ingen bemærkninger til verserende retssager
siger Thomas Eriksen, der er kommunaldirektør i Frederikshavn Kommune.
Mikkel Seedorff Sørensen har ikke ønsket at udtale sig om sagen, og Bo Uggerhøj har heller ikke kommenteret over for Nordjyske.
jel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.