Bornholms Havvind håber, at regeringens beslutning om at sætte Energiø Bornholm på pause kan bane vejen for etableringen af en folkeejet havvindmøllepark sydøst for Nexø. Fællesskabet har hidtil fået afvist deres projekt med argumentet om, at det ville udgøre ulovlig statsstøtte. Afvisningen byggede på, at energiselskaber tidligere har betalt for retten til at udnytte havbunden. Men efter at regeringen sendte tre havvindmølleparker i Nordsøen i udbud uden at modtage et eneste bud, stiller Bornholms Havvind spørgsmålstegn ved denne begrundelse. Det skriver Bornholms Tidende.
- Regeringen forventede, at havvind på nuværende tidspunkt var blevet en så god forretning, at projektudviklere var indstillede på at betale for retten til at opføre havvindmølleparker. Det viste sig, at det var de ikke. Netop denne betalingsvillighed var ikke desto mindre central for argumentationen i udkastet til afslag på vores ansøgning modtaget blot måneden forinden, sagde forperson Peter Andreas Nielsen ifølge lokalmediet på foreningens generalforsamling som blev afholdt denne uge.
Borgerenergifællesskabet finder det særligt interessant, at regeringen samtidig har åbnet for mulig statsstøtte til projektudviklere. De håber derfor, at Energistyrelsen vil revurdere deres ansøgning. Den endelige afgørelse fra staten ventes inden længe.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.