
Ved årets prisuddeling af Heavy Lift Award har Blue Waters grundlægger Kurt Skov, vundet prisen som dette års Lifetime Achievement Award. Det oplyser Blue Water Shipping i en meddelelse.
Heavy Lift Awards er skabt for at hylde de personer og virksomheder, hvis vision, innovation og engagement er med til at forme transport- og logistiksektoren. Lifetime Achievement Award-prisen gives til en person, der har haft langvarig indflydelse på den specialiserede transport- og projektindustri.
Kurt Skov beskrives af Heavy Lift-dommerne som en, der ikke kun har bygget en af de vigtigste og mest genkendelige forretninger indenfor projektlogistik, men også en person med et niveau af ydmyghed, man sjældent møder:
"Kurt Skov har aldrig mistet kontakten til sine rødder eller værdisæt. I stedet for at styre fra toppen, leder han fra midten – som anfører og kreativ midtbanespiller, der ser det store billede og involverer medspillere og støtter dem med deres udfordringer og ansvar,” lyder det bl.a. i begrundelsen for pristildelingen.
Anerkendelsen bringer ikke overraskende glæde hos Kurt Skov.
Jeg er dybt beæret. Min interesse og dedikation til heavy lift-industrien har altid været stor. Denne sektor har givet mig og Blue Water mange minder. At være involveret i adskillige unikke projekter og transporter har skabt langvarige relationer med kunder og samarbejdspartnere, siger han om prisen.
Blue Water har været aktiv i industrien siden 1972, hvor Kurt Skov grundlagde virksomheden som 25-årig. I Esbjerg, Danmark, varetog et team på tre speditører al logistik fra et 20 kvadratmeter kontor. I dag, mere end 50 år senere, har Blue Water mere end 2500 medarbejdere fordelt på 80 lokationer og en årlig omsætning på 9,3 milliarder DKK (2022). I mere end 40 år var Kurt Skov administrerende direktør, men de sidste fem år har han været bestyrelsesformand.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.