
BILLUND: Der er storinteresse for at opstille energiprojekter i Billund Kommune. Således har kommunen modtaget ansøgning om 16 energiprojekter fordelt på ni rene solcelle projekter, tre vindmølleprojekter tre kombinerede sol- og vindprojekter og et enkelt biogas projekt. Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.
De 16 indkomne ansøgninger vil nu blive screenet, og når den tekniske screening er gennemført, vil projekterne kunne ses på kommunens hjemmeside. Derefter er det planen, at der til foråret vil ske en politisk prioritering af 1-2 projekter, der arbejdes videre med her i 2025, hvor der bl.a. vil blive gennemført en udvidet borgerdialog.
- Det er rigtig positivt, at vi har modtaget så mange ansøgninger. Det vidner om, at rigtig mange aktører er klar til at tage ansvar for at understøtte den grønne omstilling af energisystemet. Samtidig er det afgørende, at vi tager hensyn til de naboer og lokalsamfund, som projekterne berører. Derfor glæder jeg mig til, at vi politisk skal drøfte projekterne, når forvaltningen er færdig med den tekniske screening, siger Stephanie Storbank, Borgmester i Billund Kommune.
Før jul blev kommunalbestyrelsen enige om tre principper, som skal sætte retningen for vedvarende energi i kommunen. De er: "lokal opbakning", "mere værdi for pengene" og "sammenhængende udvikling".
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.