Der kommer til at lyde nye toner i klimadebatter fra det hvide hus, når Joe Biden tirsdag bliver taget i ed som USAs præsident nummer 46.
Imens Donald Trump har betegnet klimaforandringer som 'et bekosteligt fupnummer' og blandt andet har meldt USA ud af Parisaftalen, så ser USAs nye præsident Joe Biden klimaforandringerne som den største udfordring, som USA og verden står overfor.
Joe Bidens syn på klimaforandringer kan vise sig ikke bare at være til fordel for klimaet, men også for danske virksomheder, det vurderer professor Morten Ougaard fra Copenhagen Business School.
– Er der en ting, som man kan sige ret sikkert, så er det, at der kommer til at ske en hel del på klimafronten. Og det vil de mange danske virksomheder, der er aktive på den front, også have mulighed for at udnytte, siger han til Dansk Industri (DI) og tilføjer:
– Der er sendt et meget kraftigt signal fra Joe Biden om, at Det Hvide Hus kommer til at rykke massivt på den grønne dagsorden.
Han bakkes op af DI's USA-chef Louis Funder. Han peger på, at Joe Biden har lagt op til, at der skal ske føderale investeringer i grøn energi, energieffektivitet og grøn infrastruktur på 12.300 mia. kr. (2.000 mia. USD) over de næste fire år. Og at Biden ønsker, at der blandt andet skal bygges 60.000 vindmøller i USA.
– I de forgangne år har det været de amerikanske stater og byer, der har skubbet på den grønne udvikling. Men med Bidens præsidentskab og demokraternes flertal i Kongressen er der udsigt til et markant kursskifte i føderal amerikansk energi- og klimapolitik. Med det fælles fodslag kan USA virkelig rykke, siger Louis Funder.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.