BattMan Energy har indgået en aftale om salg af et batterilagerprojekt på 50 MW / 150 MWh i Grenaa til ENKA Energy Transition. Projektet er klar til opførelse med nødvendige tilladelser og nettilslutning på plads. Det oplyser parterne i en pressemeddelelse.
Som led i aftalen skal BattMan Energy stå for Engineering, Procurement and Construction Management under byggefasen. Selskabet skal desuden levere en flerårig aftale om asset management, når anlægget er sat i drift.
Anlægget ventes at blive det største batterilager i Østjylland, når det sættes i kommerciel drift i første kvartal 2028. Batterilageret skal blandt andet bidrage til at stabilisere det danske elnet ved at lagre overskydende strøm fra sol- og vindenergi samt levere systemydelser. Byggeriet ventes at begynde i 2027.
- Dette første projekt med ENKA Energy Transition er en klar demonstration af BattMans engagement i at levere batteriprojekter i forsyningsskala af høj kvalitet, som kan være med til at accelerere den grønne omstilling i Danmark, siger Daniel Kappelgaard, der er adm. direktør i BattMan Energy.
Projektet er støttet af White Summit Capital gennem fonden Decarbonisation Infrastructure Fund II.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.


























