Hvor bliver den fremtidige belastning af elnettet størst. Det svar kan give en fordel, når de skal investeres i udbygningen af elnettet, men det kan være svært at forudse. Men de forudsigelser kan den danske scaleup-virksomhed Utiligize gøre lettere.
Utiligizes software giver mulighed for at sikre præcise prognoser for den fremtidige belastning i elnettet, og selskabet har nu sikret sig en investering fra Auras investeringsarm Aura Ventures. Det oplyser Aura i en meddelelse.
- Denne investering understreger endnu engang Auras dedikation til at være drivkraft for den grønne omstilling. Elnettet udgør fundamentet i elektrificeringen af samfundet, der er en afgørende parameter for at reducere de fossile brændsler, og investeringerne i elnettet er både langsigtede og økonomisk tunge. Derfor er det uhyre vigtigt, at vi bruger pengene rigtigt og fornuftigt, siger Carsten Höegh Christiansen administrerende direktør i Aura.
Utiligize blev etableret i 2018, og selskabets innovative cloudbaserede software er blevet udviklet på baggrund af de to stiftere Kalle Thorbjørn Hansen og Emil Larsens erfaringer fra energisektoren. I forvejen er 2L Kapital og den store norske energi- og teknologivirksomhed Eviny investor i Utiligize, men Kalle Thorbjørn Hansen ser frem til også at få Aura med om bord.
- Aura strategiske fokus, industrielle ekspertise og engagement i den grønne omstilling harmonerer perfekt med vores vision og mål om at hjælpe netselskaberne med at facilitere elektrificeringen af samfundet så hurtigt som muligt, siger han.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.