Argentinske Petroquímica Comodoro Rivadavia (PCR) har bestilt 86 MW fra Vestas. Den danske vindmølleproducent skal levere møller til to projekter i form af Mataco III og Vivoratá vindmølleparkerne, som begge ligger i den argentinske provins Provincia de Buenos Aires i det østlige Argentina, oplyser Vestas i en meddelelse.
De 86 MW kommer i form af 19 stk. V150-4.5 MW-møller, som Vestas ligeledes skal servicere i 30 år på en servicekontrakt af typen AOM 5000. De første møller bliver leveret i første kvartal i 2023 og forventes idriftsat i tredje kvartal samme år.
- Vi er glade for endnu en gang at samarbejde med PCR. Samarbejdet styrker begge virksomheders fokus på at accelerere energiomstillingen på det argentinske marked, hvor Vestas var en pioner, siger Andrés Gismondi, der er Sales Senior Director for Vestas LATAM South Cone.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.