DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Elbiler, varmepumper og fjernvarme – set i lyset af samfundets elektrificering stiger behovet for langt mere vedvarende energi. Derfor Andel vil med nyt partnerskab satste mere på solceller.
Andel

Andel indgår stort solcellepartnerskab

Andel har indgået et partnerskab med udviklingsvirksomheden Lige Energi om udvikling af solcelleprojekter. Første solcellepark skal ligge ved Vordingborg, og etableringen starter i 2025.
30. MAJ 2024 8.47
Solceller

Andel har store ambitioner om at udbygge sin portefølje af vedvarende energi. Frem mod 2025 har energiselskabet afsat 45 mia. kr. til formålet, hvor ambitionen bl.a. er at opføre to GW solenergi.

For at det mål indgår Andel nu et partnerskab med udviklingsvirksomheden Lige Energi. Sammen skal de to selskaber etablere solcellekapacitet svarende til ca. 1000 MW eller 320.000 husstandes årlige elforbrug, og ved udgangen af 2026 står de første 30 MW klar, når der bliver sat strøm til solcelleparken Barmosen Vest ved Vordingborg Det oplyser Andel i en meddelelse.

- Klimakrisen er den største udfordring, verden står overfor, og den skal vi bekæmpe. Og hellere i går end i dag. Det gør vi ved at sætte fart på den grønne omstilling. Solenergi på land er en af de energiformer, der hurtigst og nemmest kan hjælpe den grønne omstilling på vej og sende grøn energi ud til danskerne. Derfor er det helt naturligt, at Andel indgår et partnerskab med Lige Energi, siger Mogens Hagelskær, der er chef for Andels investeringer i vedvarende energi.

Lige Energi skal bistå Andel med projektudviklingen af solcelleparkerne, mens det vil være Andel, der ejer og drifter de solcelleparker, som selskaberne i fællesskab finder egnet. 

- Vi er glade for, at vi sammen med Andel kan være en del af deres vision om at opstille solcelleparker rundt om i landet til gavn for en grønnere fremtid. Vi oplever, at flere og flere kommuner gerne vil give plads til solceller og vindmøller, og det er rigtig positivt. Derfor giver det også god mening at samle kræfterne og finde projekter, der for alvor kan sætte fart på den grønne omstilling, siger Carsten G. Jensen, der er direktør i Lige Energi.

Andel forventer at tage første spadestik til Barmosten Vest solcellepark i slutningen af 2025.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/andel-indgaar-stort-solcellepartnerskab

GDPR