Vestas præsenterede onsdag morgen sit regnskab for andet kvartal, og det var røde tal af slagsen som vindmølleproducenten kunne fremlægge resultatet lød på et minus på 857 mio. kr. efter skat ud af en omsætning på 25,5 mia. kr. Underskuddet kommet efter man i første kvartal ellers landede et overskud.
Det var dog forventet, at Vestas' regnskab for andet kvartal ville være svagt, fortæller Jacob Pedersen. Han er aktieanalysechef i Sydbank og har blandt andet fokus på vindmølleindustrien.
- Vestas er i øjeblikket i gang med at arbejde sig igennem den dårlige del af ordrebogen. Det giver et anseligt underskud. Og kigger man på ordrerne, er de faktisk kommet i bogen til lavere priser, end jeg forventede, siger han.
Derfor er det trecifrede millionunderskud også blevet endnu større, end Jacob Pedersen havde regnet med.
Tiltro til Vestas
Dog ser fremtiden noget lysere ud for den danske vindmølleproducent, forklarer han.
- Ordrebeholdningen er betydeligt bedre, end de ordrer, som man indtægtsfører i øjeblikket, siger Jacob Pedersen.
- Og det skulle gerne have betydning for indtjeningen i Vestas hen over de næste kvartaler og i særdeleshed i 2024, lyder det videre.
Derfor forventer Jacob Pedersen, at andet kvartal i år bliver det sidste rigtig svage kvartal for Vestas.
/ritzau/amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.