
Den stigende protektionisme i USA presser europæiske virksomheder til at finde nye markeder. Ifølge en ny analyse fra Deloitte kan det indre europæiske marked erstatte tabt eksport til USA, men det kræver færre handelsbarrierer. Det skriver tyske Spiegel.
- Det indre marked er en sovende gigant for tysk industri, siger Oliver Bendig, partner og leder af industrirådgivning hos Deloitte.
Ifølge analysen kan eksporten til de ti vigtigste europæiske samhandelspartnere vokse med 2,5 pct. årligt frem mod 2035 – en markant forbedring i forhold til de tidligere forventede 1,8 pct. Samtidig anslås det, at eksporten til USA vil falde med 3,2 pct. om året i samme periode som følge af nye handelsbarrierer indført af den amerikanske regering.
Deloitte peger på, at eksporten til de ti største europæiske samhandelspartnere allerede overstiger USA’s med en faktor fire og kan stige til næsten det otte-dobbelte i 2035. Hvis handelsbarriererne inden for EU reduceres, kan vækstraten i europæisk samhandel ifølge analysen øges yderligere.
- Industrien i Tyskland kan godt bruge et vækstboost fra Bruxelles i en tid med stigende protektionisme i verdenshandlen, siger Bendig.
Undersøgelsen fremhæver dog, at virksomheder fortsat kæmper med forskelle i produktregler, certificeringer, emballagekrav og beskatning på tværs af EU-lande. Deloitte beregner, at disse barrierer i nogle tilfælde øger omkostningerne ved handel med industrigoder med op til 44 pct. Hvis halvdelen af disse barrierer fjernes, kan den årlige vækst i EU-eksport stige med 1 pct. frem mod 2035. En fuld afskaffelse af hindringerne kan potentielt fordoble vækstraten i flere EU-lande.
Især maskin- og elektronikindustrien vil ifølge Deloitte have fordel af et mere strømlinet europæisk marked, mens effekten på bil- og kemikalieindustrien forventes at være mindre markant.
jel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.