DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Abe mørklægger Sri Lanka

Siden tidlig morgen dansk tid har myndigheder arbejdet på at få strømmen tilbage i Sri Lanka.
10. FEB 2025 9.33
Energi
Produktion
Sikkerhed

En abe har søndag forvildet sig hen til en el-transformer syd for Colombo, der er Sri Lankas største by. Det har skabt ubalance i elnettet og afbrudt strømmen i hele landet. Det siger energiminister Kumara Jayakody ifølge nyhedsbureauet AFP.

- En abe har været i kontakt med vores transformer, hvilket har forårsaget en ubalance i systemet, lød det fra ham søndag formiddag dansk tid. 

Strømmen gik omkring klokken 07.00 dansk tid. Siden da har myndigheder arbejdet på at få strømmen tilbage. Søndag formiddag var strømmen blevet genoprettet flere steder. Det er søndag aften uvist, om der fortsat er steder i Sri Lanka, der er uden strøm.

- Ingeniører tager sig af det for at forsøge at genoprette strømmen så hurtigt som muligt, lød det fra ministeren søndag formiddag.

Hospitaler og virksomheder har været nødsaget til at gøre brug af nødgeneratorer for at opretholde driften trods strømafbrydelsen, skriver BBC. 

Sri Lanka var også i 2022 ramt af længerevarende strømafbrydelser i hele landet. Men på daværende tidspunkt var det planlagte afbrydelser.  Det skete som konsekvens af en dyb økonomisk krise i landet.  Krisen var den værste økonomiske krise, Sri Lanka havde oplevet siden selvstændigheden i 1948. Der var mangel på mad, brændstof og medicin.

Da der ikke var diesel nok til generatorer, gennemtvang statens elmonopol 13 timer lange strømafbrydelser, skriver det indiske medie The Economic Times. Flere statsdrevne hospitaler var desuden holdt op med at udføre operationer. Det skyldtes, at de var løbet tør for livsnødvendig medicin. 

jel /ritzau/

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//innovation/artikel/abe-moerklaegger-sri-lanka

GDPR