DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Aarhus sender lokalplan for tre omdiskuterede møller i høring

Aarhus Kommune sender lokalplan for Vosnæs-projekt i offentlig høring frem til 14. august. Møllerne har vakt debat grundet deres placering tæt på kommunegrænsen.
11. JUN 2025 11.40
Onshore

AARHUS: Energiselskabet NRGi Renewables ønsker at opstille tre 150 meter høje vindmøller ved Vosnæs, der vil kunne forsyne op mod 9.500 husstande med grøn strøm. Projektet skal understøtte Aarhus Kommunes mål om klimaneutralitet i 2030.

For at muliggøre projektet er der udarbejdet forslag til både lokalplan og kommuneplantillæg. Materialet sendes nu i offentlig høring frem til 14. august – en periode, der er forlænget med to uger for at tage højde for sommerferien. Det oplyser Aarhus Kommune i en meddelelse.

- Det er et projekt, der har vakt stor interesse og affødt mange holdninger. Nu er der mulighed for at læse materialet og give sin mening til kende i høringsfasen, siger Hanne Broe, der er afdelingsleder i Teknik og Miljø.

Aarhus Kommune har tidligere afholdt borgermøde, åbent bykontor og etableret arbejdsgrupper for at inddrage borgere i området. I idéfasen kom der 295 høringssvar, og bygherren har foreslået ændringer på baggrund af disse. De indebærer bl.a. udbud af 20 pct. ejerandele til lokale borgere, bedre parkeringsforhold, sti langs Vosnæsvej og digital formidling på Vosnæs Gods’ eksisterende gåtursrute.

Som led i den offentlige høring afholder kommunen et borgermøde den 19. juni, hvor alle interesserede kan få mere at vide og stille spørgsmål til projektet.

Placeringen af vindmøllerne tæt på kommunegrænsen har skabt utilfredshed i nabokommunen Syddjurs, hvor både borgere og byråd mener, at de ikke er blevet tilstrækkeligt inddraget. Senest har Syddjurs' borgmester Michael Stegger (S) oplyst, at kommunen arbejder på en indsigelse til minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin (V). Aarhus Kommune har tidligere afvist kritikken, men erklærer sig åben for dialog.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/aarhus-sender-lokalplan-for-tre-omdiskuterede-moeller-i-hoering

GDPR