Det går godt på Aabenraa Havn, som er Sønderjyllands eneste tilbageværende erhvervshavn. I det netop offentliggjorte årsregnskab er omsætningen på Aabenraa Havn steget næsten 60 pct. fra 31,4 mio. kr. i 2022 til 50,1 mio. kr. i 2023.
Samtidig er overskuddet næsten firdoblet fra 4,3 mio. kr. i 2022 til 15,3 mio. kr. i 2023. Det oplyser havnen i en pressemeddelelse.
- Aabenraa Havn befinder sig i en meget positiv udvikling. Som Sønderjyllands eneste erhvervshavn spiller Aabenraa Havn en vigtig rolle i både regional, national og international infrastruktur og forsyningssikkerhed. Det er en rolle, som kun er blevet tydeligere i de senere år, og som det historisk flotte regnskab afspejler, siger Erwin Andresen, der er bestyrelsesformand for Aabenraa Havn.
Det positive regnskab er drevet af, at Aabenraa Havn i 2023 for første gang har rundet to mio. tons gods over kaj og lander på i alt 2,3 mio. tons. Det er en stigning på 35 pct. i forhold til 2022, hvor godsomsætningen var ca. 1,7 mio. tons
Siden efteråret 2022 er det blevet skippet kul på de nye arealer Aabenraa Havn har overtaget på Ensted. Det bliver der stadig her halvandet år senere og det har selvfølgelig haft betydning for den høje godsomsætning.
- Hvis fremgangen skal fortsætte, skal en af de potentielle kunder, som vi forhandler med i øjeblikket, gerne etablere sig på Ensted Havn. Hele energimarkedet har normaliseret efter krigen i Ukraine, og derfor får kullet ikke den samme betydning i år. Hvis ikke vi får nye kunder, så vil vi se en nedgang i vores godsomsætning i år, siger Henrik Thykjær, der er havnedirektør på Aabenraa Havn.
Med 2023’s godsrekord cementerer Aabenraa Havn sin position som en af landets vigtigste bulkhavne. Samtidig oplever havnen stigende aktivitet inden for sine andre primære forretningsområder som f.eks. håndtering af projektgods som eks. vindmøllekomponenter.
- Vi oplever stigende efterspørgsel på såvel havnens arealer, som håndtering af forskellige godstyper over kaj. Vi har haft rigtig travlt, og der er blevet løbet stærk for at følge med den positive udvikling. Det er lykkedes at nå så langt pga. en solid holdindsats fra teamet på Aabenraa Havn, fortæller havnedirektøren.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.