
EU’s meningsmålingsenhed Eurobarometer har netop offentliggjort en ny undersøgelse blandt alle Europas befolkninger om blandt andet den grønne omstilling.
Tallene taler deres klare sprog. Omkring otte ud af ti europæere mener, at vedvarende energi i det lange løb kan få energipriserne til at falde.
Samtidig opfordrer et overvældende flertal på 85 pct. af europæerne til, at EU skal investere massivt i solenergi og vindenergi. Her ligger Danmark i den absolutte top, når det gælder opbakningen til grøn energi. Blandt danskerne er det nemlig hele 94 pct., der mener, EU skal investere massivt i vedvarende energi.
I Dansk Metal er der stor opbakning til europæernes klare tale, men fagbevægelsen frygter dog, at den ønskede udbygning kan falde til jorden, hvis ikke der kommer mere fokus på at skaffe kvalificeret arbejdskraft til dne grønne omstilling.
Både Danmark og Europa har en udfordring med mangel på faglærte til at bygge den grønne omstilling. I Danmark viser tal fra COWI, at vi har brug for yderligere 116.000 årsværk alene i industrien, hvis vi skal nå målsætningen om at reducere CO2-udledningen med 70 pct. i 2030.
- Danmark og Europa kommer ikke i mål med den grønne omstilling, hvis ikke vi får uddannet langt flere faglærte. Der er taget små skridt i den rigtige retning blandt andet med regeringens uddannelsesreform fra juni måned, men der er brug for en langt mere omfattende indsats over hele Europa for at styrke erhvervsuddannelserne og sikre flere faglærte. Det er jo dem, der skal bygge vindmøllerne og producere varmepumperne, siger Johan Moesgaard Andersen, som er Dansk Metals EU-chef, i en pressemeddelelse.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.