
Et overvældende flertal i hovedbestyrelsen i 3F anbefaler medlemmerne at stemme ja til de nye overenskomstaftaler ved urafstemningen, der er sat i gang i dag og afsluttes 8. april. Det skriver 3F i en pressemeddelelse.
Ønskerne fra 3F’s medlemmer op til OK25-forhandlingerne er afspejlet i forligene på både normallønsområdet og minimallønsområdet. Blandt resultaterne er større indbetalinger til fritvalg/særlig opsparing og pensionsopsparing, forbedringer i mindstelønssatserne samt et løft i reallønnen i overenskomstperioden. Desuden er der øget fleksibilitet i anvendelsen af fritvalg/særlig opsparing, hvilket kan give en bedre balance mellem arbejdsliv og fritid.
- Det er et kæmpe arbejde, vores forhandlere, forhandlingsudvalg og tillidsrepræsentanter har udført omkring OK25. Der er lagt et stort engagement i at sikre vores medlemmer fortsat fair løn- og arbejdsforhold i de kommende år og mere moderne overenskomster, som imødekommer medlemmernes ønsker om mere fleksibilitet. En bedre balance mellem arbejds- og privatlivet er også vigtig for vores medlemmer, siger adm. direktør for 3F Henning Overgaard.
- Samtidig giver aftalerne på flere måder opbakning til den danske arbejdsmarkedsmodel og de ansvarlige parter bag branchernes overenskomster.
- Resultatet er rigtig flot, og det er vi med få undtagelser helt enige om i 3F’s hovedbestyrelse. Jeg vil derfor varmt anbefale vores medlemmer, at de stemmer ja ved den urafstemning, der nu sættes i gang.
- Afstemningen om resultatet af overenskomstforhandlingerne er kernen i en ægte og demokratisk fagforenings indsats for medlemmerne. De har indsendt bunker af ønsker, forhandlingsudvalgene har prioriteret, og forhandlerne har kæmpet i lang tid – og i nogle tilfælde døgndrift – for at få medlemmernes ønsker gennemført. Nu har medlemmerne mulighed for at tage stilling til, om de er tilfredse med resultatet. Sådan fungerer det i en rigtig fagforening, og det er jeg hamrende stolt af, siger Henning Overgaard.
jel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.