Brammingvirksomheden Polytech, der løser opgaver inden for test, design, udvikling og service i vindindustrien, har haft rigtig godt gang i væksten de seneste år.
Virksomheden er således de seneste syv år vokset fra at beskæftige 35 til 800 ansatte. Væksten er hjulpet godt på vej af et fokus, der har rykket sig fra at være nationalt til at være globalt, skriver DI.
- Vi er stille og roligt vokset over til at blive en strategisk samarbejdspartner indenfor de teknologier, som vi nu er dykket ned i. Også på et globalt plan med alle de store vindmølleproducenter – og stadigvæk med fokus på vind, fortæller administrerende direktør i Polytech, Mads Kirkegaard.
Den globale vækst kan blandt andet ses i firmaets seneste udmeldinger. Tidligere i februar lancerede Polytech planer om at bygge et nyt testcenter for lynbeskyttelsessystemer til vindmøller i Kina.
Centret skal stå klart i 2022 og skal supplere firmaets nuværende testcenter i Herning, der ikke er stort nok til at dække den stigende efterspørgsel.
Forventer fortsat vækst
Mads Kirkegaard tror på, at kampen mod klimaforandringerne kan føre virksomheden til yderligere vækst en den mere end tyvedobling i medarbejdere, som virksomheden har oplevet de seneste år.
- Med de udmeldinger vi ser fra både EU, Kina, USA og blandt andet England tror vi på, at vi får endnu mere fart på. Vi håber selvfølgelig på, at vi kan gøre os berettiget på næste del af rejsen - i anden halvleg om man vil, siger Mads Kirkegaard til DI.
Polytech måtte dog skære en smule i bemandingen i produktionshallerne i Bramming i december. Her fyrede virksomheden 25 mand. Afskedigelsen er dog ikke et udtryk for, at Polytech forventer fald i produktionen i 2021.
Virksomheden havde kørt med overproduktion i 2020, da man på grund af covid-19 havde svært at forudsige efterspørgslen i markedet, og ville være sikker på at kunne levere til sine kunder, oplyste Polytech i forbindelse med afskedigelserne.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.