DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
På Esbjerg Havn er det glæde over aftalens fokus på infrastruktur.
Esbjerg Havn

26 lande og 300 virksomheder forpligter sig til at understøtte vindenergi

300 virksomheder og energiministrene fra 26 europæiske lande har underskrevet et charter, der forpligter dem til at understøtte vindindustrien yderligere her og nu.
20. DEC 2023 10.18
EU
Internationalt
Offshore

Europa-Kommissionen offentliggjorde i oktober en akut vindenergipakke, der skal understøtte den europæiske vindindustri og hjælpe med at fremme udbredelsen af vindenergi. Pakken indeholder 15 øjeblikkelige tiltag som blandt andet skal styrke Europas konkurrenceevne indenfor vindenergi.

Det er den vindpakkke, som 26 lande og mere end 300 virksomheder fra vindenergisektoren tirsdag har underskrevet en støtteerklæring til. Med erklæringen forpligter de nationale regeringer sig til at styrke Europas vindenergisektor og implementere de handlinger, der er fastsat i vindpakken. 

- 26 lande har forpligtet sig til at implementere de handlinger, der er fastsat i EU's fremragende vindenergipakke. Tiltagene omkring tilladelser, finansiering og auktioner vil hjælpe med at fremme udvidelsen af vindenergi og styrke Europas vindindustri. Det er til gavn for både arbejdspladser, vækst og Europas energisikkerhed. Og det viser, at Europa som helhed forstår det presserende behov for at styrke sin vindindustri, siger Giles Dickson, administrerende direktør for interesseorganisationen WindEurope.

Glæde på Esbjerg Havn

En af de virksomheder, der har skrevet under, er Esbjerg Havn. Og her er tilfredsheden med aftalen meget stor.

- Vi er meget glade på Esbjerg Havns vegne, på Danmarks vegne og på den grønne omstillings vegne, siger Esbjerg Havns direktør, Dennis Jul Pedersen, i en pressemeddelelse, og han fortsætter:

- Det understreger viljen til forandringer og at regeringerne har forstået den strategiske værdi af vindenergi produceret i Europa, og det presserende behov for at styrke Europas vindindustri, siger han.

Et af de punkter, som de 26 lande skal levere på, er infrastruktur. Her forpligter regeringer og virksomheder sig til at øge de nødvendige investeringer i infrastruktur, der understøtter udvidelsen af havvind.

- Det er ingen hemmelighed, at vindhavne over hele Europa har brug for investeringer for at kunne levere de store mængder vind, vi alle sammen ønsker for at leve op til EU’s ønsker. Derfor er jeg særlig glad for, at 26 ministre og 300 virksomheder nu har sat underskrift på, at havnene skal have særlig opmærksomhed, siger Dennis Jul Pedersen.

Chartret er ikke det første skridt i implementeringen af EU's vindenergipakke. Europa-Kommissionen har bl.a. lanceret en fond på fire milliarder euro under Innovationsfonden med mulighed for tilskud, der sigter mod at støtte investeringer i ren teknologiproduktion. Og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) har ændret sine udlånsregler for at støtte fabriksinvesteringer og lanceret en ny fem milliarder euro stor garantiordning for produktion af vindmøller.

Udover Danmark har bl.a. Frankrig, Tyskland og Polen underskrevet aftalen. 

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/26-lande-og-300-virksomheder-forpligter-sig-til-at-understoette-vindenergi

GDPR