DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

2025-målet indfries: Lavbundsjorde udleder mindre end antaget

Lavbundsjorde udleder markant mindre CO2, end man hidtil har antaget, og det indfrier 2025-mål, siger Aagaard.
11. JAN 2024 8.38
Klima

Nye beregninger ændrer præmissen for Danmarks omstilling markant. Lavbundsjorde udleder markant mindre CO2, end man hidtil har antaget.

Det betyder, at de danske drivhusgasudledninger nedjusteres med omkring to millioner ton CO2 i 2022, 2025 og 2030. Dermed bliver 2025-målet, der skal reducere udledningerne med 50-54 pct. i forhold til 1990, indfriet på baggrund af de nye beregninger.

Det fortæller klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) på et pressemøde i ministeriet onsdag eftermiddag. Her kalder han det en "god nyhed for klimaet".

- Det er som klimaminister altid dejligt, når udledningerne er lavere, end det vi troede. Med det her nye tal er vi meget, meget sikre på, at vi kommer til at opfylde 2025-målet, siger Lars Aagaard.

Udledning stopper tidligere en antaget

Det er Aarhus Universitet, der står for udregningerne. Det er sket på baggrund af en mistanke om, at modellerne for lavbundsjordes udledning af drivhusgas ikke har været retvisende.

I beregningerne, man har lavet, har man forudsat, at lavbundsjordene konstant udleder drivhusgasser. Men man har ikke taget højde for, at nogle af de jorde, der indeholder CO2, forsvinder over tid. Udledningen stopper derfor tidligere end antaget.

- Det vil sige, at vi har overestimeret de danske udledninger med cirka to millioner ton, siger Lars Aagaard.

De nye tal præsenteres midt i et ellers dødt forhandlingsforløb om indfrielsen af 2025-målet, hvor oppositionen og klimaminister Lars Aagaard (M) ikke har kunne blive enige om, hvilke og hvor ambitiøse virkemidler der skal til.

Ministeren fastholder, at han stadig vil vedtage den annoncerede forhøjelse af dieselafgiften med 0,5 kr. og satsningen på metanreducerende fodertilsætningsstoffer til køer.


/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/2025-maalet-indfries-lavbundsjorde-udleder-mindre-end-antaget

GDPR