
13 EU-lande er på den første liste af lande, over hvor projekter til udvinding og bearbejdning af kritiske råstoffer kan finde sted. Det siger ledende næstformand i EU-Kommissionen Stéphane Séjourné på et pressemøde.
- Vi må ikke erstatte vores afhængighed af fossile brændsler med en afhængighed af kritiske råstoffer. Kinesisk litium skal ikke blive morgendagens russiske gas, siger Stéphane Séjourné.
Listen er en del af kommissionens plan for at gøre EU mindre afhængigt af andre lande med henblik på kritiske råstoffer frem mod 2030. I de kommende uger vil kommissionen offentliggøre mulige tredjelande, der kan deltage. Séjourné afviser ikke, at Grønland kan være et af landene. Derudover afviser han heller ikke, at Ukraine kan være et af tredjelandene.
Ifølge Séjourné har Kommissionen modtaget 170 forslag og derefter udvalgt 47 projekter, som befinder sig i de 13 medlemslande. Landene er Belgien, Frankrig, Italien Tyskland, Spanien, Tjekkiet, Grækenland, Sverige, Finland, Portugal, Polen, Rumænien og Estland.
Det er EU-Kommissionens mål, at mindst 10 pct. af EU's årlige forbrug af kritiske råstoffer, skal udvindes i EU-lande. Derudover skal mindst 40 pct. af det årlige forbrug bearbejdes i EU-lande, og mindst 25 pct. skal genanvendes.
Importen fra et enkelt land uden for EU skal derudover reduceres til under 65 pct. af det årlige forbrug.
jel /ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.