Der har mandag formiddag været et større strømnedbrud i hovedstadsområdet. Ifølge presseansvarlig i Radius Philip Brønnum Olesen har 102.000 elkunder været uden strøm.
Han oplyser, at elkunderne mistede strømmen omkring klokken 10.20 mandag formiddag. Efterfølgende blev kunderne løbende genforsynet med strøm, og klokken 11.10 havde alle igen strøm i stikkontakten, oplyser Radius.
Radius driver det elnet, som forsyner en million hjem og virksomheder i hovedstadsområdet, i Nordsjælland og på dele af Midtsjælland. Ifølge Philip Brønnum Olesen skyldtes nedbruddet en fejl på en transformerstation i Ejby ved Rødovre.
- Vi har haft et planlagt arbejde derude, som giver en fejl. Da fejlen opstår, udløser det en ustabilitet i elnettet, som betyder, at de 102.000 kunder mister strømmen, siger han.
P4 Trafik skrev tidligere, at der var meldinger om sorte lyskryds i blandt andet Rødovre, Glostrup, Ballerup, Bagsværd, Gentofte og Lyngby. Desuden skal storcentret Rødovre Centrum ifølge TV 2 Kosmopol også have været ramt af nedbruddet.
Også Frederiksberg Hospital blev mandag formiddag ramt af strømnedbrud. Det oplyser hospitalet til TV 2 Kosmopol. Nedbruddet på hospitalet varede i et par sekunder, før nødgeneratorer gik i gang, lyder det. Ingen patienter er blevet påvirket.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.