Rusland anvendte over 450 droner og 30 missiler i et angreb på den ukrainske energisektor fredag.
Det siger den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, og melder om strømafbrydelser i ni regioner.
Det gælder blandt andet i dele af hovedstaden Kyiv, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Zelenskyj siger, at der er tale om et bevidst forsøg på at ramme den ukrainske energisektor, inden det bliver koldere.
- Det er lige netop den civile og energimæssige infrastruktur, som er hovedmål for Ruslands angreb forud for fyringssæsonen, skriver Zelenskyj på X.
- Sammen kan vi beskytte folket mod denne terror. Der er ikke brug for symbolske handlinger, men for reelle tiltag - fra USA, Europa og G7 - hvad angår at levere luftforsvarssystemer og håndhæve sanktioner.
Det russiske droneangreb udløste natten til fredag en brand i et højhus i den centrale del af Kyiv.
I flere distrikter kan der på jorden ses nedfaldne fragmenter fra droner, oplyste lokale myndigheder.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.