Ørsted og koreanske Posco har underskrevet en hensigtserklæring om at udvide samarbejdet. Posco er et af de største konglomerater i Korea og med aftalen vil Posco og dets associerede selskaber støtte udviklingen af Ørsteds 1,6 GW havvindprojekter ud for kysten ved Incheon ved Sydkoreas nordvestlige kyst.
Ørsted og Posco har i forvejen et veletableret samarbejde, hvor Poscos stålforretning eksempelvis har leveret over 100.000 tons stål til Ørsteds Hornsea 1 og tre andre havvindmølleparker.
Korea har sat et mål om at installere 12 GW havvindkapacitet inden 2030, og Posco Group ønsker at blive CO2-neutral inden 2050.
Derudover ønsker Posco Group også at blive førende indenfor vedvarende brint, hvori man vil undersøge mulighederne i samarbejde med Ørsted.
- Posco betragter sin brintvirksomhed som en af koncernens vækstmotorer, og vi arbejder på at identificere forretningsmuligheder inden for vedvarende brint. Vi håber, at vores forretning inden for vedvarende brint tager fart gennem dette samarbejde med Ørsted. Ved at kombinere Ørsteds driftsmæssige knowhow inden for global udvikling af havvind og vedvarende brint med Posco-koncernens kapacitet inden for blandt andet byggeprojekter og energi vil begge virksomheder kunne opnå synergier i et fordelagtigt samarbejde, siger Jung-son Chon, Senior Executive Vice President i Posco Group.
- Vi ser frem til at bringe vores erfaring og indsigt i spil og støtte Korea i at nå sine mål for at omstille energisystemet og reducere CO2-udledningerne. Med den danske stat som majoritetsejer vil Ørsted samarbejde med lokale partnere og leverandører på tværs af værdikæden om at opbygge en sprudlende koreansk havvindindustri. Det vil vi gøre via vores 1,6 GW store Incheon-projekter og eventuelt yderligere projekter i andre regioner i landet. Ud over at gøre energimikset grønnere kan havvind levere råmaterialet til produktion af vedvarende brint, som kan hjælpe med at reducere CO2-udledningerne fra sektorer, der ikke kan elektrificeres direkte, herunder eksempelvis transport og tung industri, siger Matthias Bausenwein, regionsdirektør for Ørsteds aktiviteter i Asien og Stillehavsområdet.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.