Det er en milepæl, skriver Ørsted om den samarbejdsaftale, som man indgået med den amerikanske fagforening North America's Building Trades Unions (NABTU).
Samarbejdsaftalen skal sikre gode forhold for Ørsted til at rekruttere arbejdere til opførelsen af de kommende havvindmølleparker i USA. NABTU repræsenterer mere end tre mio. amerikanske arbejdere i branchen.
For NABTU's medlemmer betyder det, at flere vil kunne blive opkvalificeret til at kunne arbejde med offshore.
- Vi tror på, at de bedste arbejdere altid er de bedst uddannede arbejdere, og vi er stolte over at have skabt et stærkt samarbejde med fagforeningen om at bygge landets første havvindmøllepark Block Island Wind Farm, siger David Hardy, CEO for Ørsted Offshore North America.
Ørsted kommer til at ansætte mere end 300 organiserede arbejdere fra NABTU til opførelsen af Block Island Wind Farm.
I den amerikanske valgkamp understregede den demokratiske kandidat Joe Biden, som senere vandt valget, at vindindustrien ville bringe et stort antal velbetalte 'union jobs'.
I USA er det langt fra alle job, som er omfattet af overenskomster og fagforeninger. De såkaldte union jobs, som er omfattet af en overenkomst, er derfor ofte set som job med gode løn- og ansættelsesforhold, og hvor der eksempelvis følger sygesikring med.
Ørsted har 2,9 GW havvind-projekter undervejs i USA på den amerikanske østkyst og er den største aktør på markedet i USA.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.