DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Google underskriver aftale om at modtage atomstrøm

Google underskriver en aftale med Kairos Power for at imødekomme kunstig intelligens' høje forbrug af strøm.  
19. JUL 2025 13.32
Energi
Research & Development

Techselskabet Google har mandag underskrevet en aftale om at modtage strøm fra små atomreaktorer. Det sker, for at selskabet kan imødekomme det høje strømforbrug, som kunstig intelligens kræver.

Aftalen er underskrevet med startup-virksomheden Kairos Power og kommer, blot uger efter at konkurrenten Microsoft meddelte, at det vil genstarte samarbejdet med atomkraftværket Three Mile Island i delstaten Pennsylvania.

- Vi tror på, at atomenergi spiller en afgørende rolle i at støtte vores grønne vækst og bidrage til udviklingen af AI, siger Michael Terrell, som er Googles direktør for energi og klima, under en pressebriefing.

Selskabet har ikke offentliggjort nogen detaljer om økonomien i aftalen.

Techgiganter jagter energi

Techgiganter såsom Microsoft, Amazon og Google udvider i høj fart deres datacentre for at imødekomme det behov, der opstår med AI. Samtidig søger de efter energikilder verden over.

Den første af en række små modulære reaktorer (SMR) udviklet af Kairos som følge af aftalen med Google forventes at være i drift inden udgangen af dette årti. Det oplyser de to virksomheder.

SMR-teknologien er stadig i sin spæde start og mangler endelig godkendelse. Derfor søger nogle virksomheder i stedet mod eksisterende atomkraftmuligheder. Microsofts aftale med atomkraftværket Three Mile Island vil styrke et elnet, der dækker 13 amerikanske delstater.

Dette område står over for alvorlig belastning fra datacentres enorme energiforbrug, hvilket rejser bekymringer om elnettets stabilitet, efterhånden som AI-efterspørgslen stiger. I 1979 skete der en delvis nedsmeltning af anlæggets reaktor 2 - bedre kendt som Three Mile Island-ulykken.

/ritzau/AFP

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

DOI Konference 2025
Elpriser

Elpriser leveret af elprisenligenu.dk

Priserne er uden moms og afgifter.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/google-underskriver-aftale-om-at-modtage-atomstroem

GDPR