Dansk Energi er nu blevet en del af EU’s Clean Hydrogen Alliance, som blev lanceret i juli. Alliancen skal være med til at fremme udviklingen af brint og Power-to-X i Europa og som en del af EU's klimastrategier.
Og Dansk Energi håber, at de kan være med til at gøre en forskel i alliancen med det store danske potentiale.
- Danmark ligger først i feltet i den grønne omstilling, når vi kigger ud i Europa, og det skal vi fortsat være, når vi nu går med i arbejdet i brintalliancen, siger markedsdirektør i Dansk Energi Kamilla Thingvad.
- Tung trafik, lastbiler, færger og fly har svært ved at bruge den grønne strøm direkte, så vi ved, at Power-to-X er nødvendig og vil få en nøglerolle, når de sektorer skal gennemgå en grøn omstilling. Og dem skal vi sørge for at have med i en samlet Power-to-X-strategi, siger Kamilla Thingvald.
Der er allerede en række danske myndigheder og organisationer, som er medlem i alliancen, heriblandt DTU Energy, Danske Maritime, Erhvervsministeriet og Hydrogen Denmark.
– Det er en stor fordel, at Danmark er bredt og massivt til stede i alliancen. Danmark arbejder for udbredelse af grøn, vedvarende brint produceret på vind og sol til gavn for klimaet og til gavn for ambitiøse klimamål. Men det er også til gavn for stærk dansk deltagelse i kapløbet om at høste de gevinster, der ligger i et oplagt dansk eksportmarked og i danske arbejdspladser i brintindustrien, siger Kamilla Thingvad.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.