DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

200 tons tung kran er væltet og har spildt litervis af olie ved testcenter

Nordjyllands Beredskab er kørt til Testcentervej ved Thisted efter melding om væltet kran og olieudslip.
16. JUL 2025 13.24
Arbejdsmiljø

En miljøvogn er blevet tilkaldt Testcentervej ved Thisted i forbindelse med spild af flere liter hydraulik- og dieselolie. Det skriver Nordjyllands Beredskab på det sociale medie X.

En 190 meter høj og 200 tons tung kran er væltet og har i den forbindelse spildt flere liter olie.

- Vi har stoppet spildet og arbejder p.t. med et udspil på 2500 liter hydraulik- og dieselolie, skriver beredskabet klokken 21.10.

Beredskabet kørte til stedet efter meldinger om en væltet kran og mulige flammer fra kranen, lyder det videre. Kort efter ankomst konstaterer beredskabet, at der ikke er brand på stedet.

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser fredag morgen til Nordjyske, at kranføreren blev kørt til tjek på sygehuset, fordi vedkommende havde fået dieselolie i øjnene, men at der umiddelbart ikke var sket yderligere personskader. 

Det er endnu uklart. hvorfor kranen væltede. Kranen er fra kranfirmaet BMS og væltede, mens en vinge var ved at blive hejst op i en vindmølle.

- Det skal undersøges nærmere i dag, og Arbejdstilsynet skal også ud og se på det, fortalte vagtchef Andreas Andersen fredag morgen til Nordjyske.

 

ritzau/esl

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

DOI Konference 2025
Elpriser

Elpriser leveret af elprisenligenu.dk

Priserne er uden moms og afgifter.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/200-tons-tung-kran-er-vaeltet-og-har-spildt-litervis-af-olie-ved-testcenter

GDPR