Reduceret elafgift kan føre til overbelastning og stop for strømmen

Når danskerne brygger kaffe, lader elbilen eller starter vaskemaskinen i de kommende to år, vil staten afkræve en del mindre for strømmen end i dag. Det skyldes, at regeringen i 2026 og 2027 vil presse elafgiften helt i bund fra de nuværende 72,7 øre til EU's minimumsafgift på 0,8 øre i 2026 og 2027.

Ifølge regeringen bliver elregningen dermed markant billigere. Det skal give luft i økonomien i en tid, hvor især stigende fødevarepriser udfordrer forbrugere. Samtidig får regeringen ros af organisationer, som kalder initiativet for et vigtigt skridt for elektrificeringen af samfundet og et grønt gennembrud.

Lettelsen på pengepungen kan imidlertid ende med at skabe udfordringer. Således har Danmark ikke et elnet, som er dimensioneret til, at forbrugerne bare kan "køre løs". Det fortæller Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

- Vi lander et sted, hvor der kan være flere dele af vores distributionssystem, der bliver presset, siger han.

Risiko for overbelastninger

Ifølge det statslige energiselskab Energinet er der ved overbelastninger risiko for, at strømmen ikke kan komme frem.

Professoren vurderer, at systemet særligt kan blive presset i områder, hvor husholdningernes velpolstrede økonomi gør, at selve prisen for strømmen "ikke betyder noget".

- Man kan frygte, at nogle vil have så lidt opmærksomhed på elforbruget, at man strukturelt binder sig til et højt niveau, siger professoren og tilføjer:

- Det kan skabe nogle udfordringer i forhold til vores elnet. Det er særligt farligt, hvis vi ser en udbredelse af elvarme, som bruger virkelig meget strøm på kort tid.

Det handler generelt om, at det er en udfordring, at forbrugerne formentlig får en stærkere fornemmelse af, at strømmen er billig.

- Hovedparten af vores elnet i husholdningerne kan godt klare, at vi har elbiler og varmepumper. Men det kan ikke klare det, hvis vi bruger det på tidspunkter, hvor vi også bruger strøm på andre ting, siger Brian Vad Mathiesen.

Danskernes energibevidsthed kan blive svækket

Pointen er, at en lavere elafgift kan gøre, at danskerne ikke længere tænker over, om det eksempelvis er smart at lade elbilen på bestemte tidspunkter.

- Det er problematisk, hvis man bliver lidt mere ligeglad med, om strømprisen er lav eller høj, når man lader sin elbil, siger han.

Dansk Erhverv peger på, at afgiftslempelsen bør følges op af yderligere tiltag, der fremmer erhvervslivets elektrificering.

- Jo hurtigere vi skifter gas og olie ud med grøn strøm, desto mindre sårbare bliver vi over for geopolitiske kriser og stigende energipriser, siger vicedirektør Ulrich Bang i en pressemeddelelse.

Samtidig mener erhvervsorganisationen Tekniq, at en lavere afgift vil gøre det lettere at investere i løsninger som varmepumper og elbiler. Kristian Jensen, administrerende direktør i Green Power Denmark, kalder desuden lempelsen for "en gave til den grønne omstilling".

Brian Vad Mathiesen noterer sig imidlertid, at regeringen "ikke har solgt det som noget, der er grønt".

- Det er glædeligt, for man kan ikke sige, at det er et klimapolitisk udspil. Det er et skattepolitisk udspil, siger han.

Planen om at sænke afgiften blev præsenteret onsdag aften af regeringens tre partiledere.

- Vi vil gerne give danskerne noget mere albuerum i deres økonomi, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) til Ekstra Bladet.

Beregninger viser, at afgiftslettelsen koster statskassen 7,1 milliarder kroner i 2026 og 7,0 milliarder kroner året efter.

Der er ikke taget stilling til, hvad der skal ske efter 2027, men ifølge TV 2 er der et politisk flertal for at gøre strømbesparelsen permanent.

/ritzau/