DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Nye euro-inflationstal betyder formentlig uændret rente

Inflationen i eurozonen udvikler sig som ventet. Ingen forventer ny rentesænkning fra ECB i næste uge.  
2. SEP 2025 12.26
Økonomi

Der er ikke mange økonomer, der tror på, at Den Europæiske Centralbank (ECB) sænker renten endnu engang på sit kommende rentemøde i næste uge. Det står klart, efter at Eurostat tirsdag har offentliggjort foreløbige tal for inflationen i eurozonen i august.

Tallene viser, at priserne i de lande, der har euroen som valuta, steg med 2,1 procent på årsbasis. Den såkaldte kerneinflation, der ikke medregner priser på energi og uforarbejdede råvarer, lød på 2,3 procent. Tallene er som forventet og ligger fint i tråd med ECB's målsætning om at holde inflationen på omkring to procent.

- Renten er nået ned på et niveau, hvor der er en fare for, at yderligere rentesænkninger vil presse inflationen op igen. Det betyder, at ECB snart ikke har flere rentesænkninger i ærmet. ECB kommer formentlig kun med en enkelt lille rentesænkning, og så er bunden nået for denne omgang, siger Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri.

Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, er af samme opfattelse.

- Med den økonomiske udvikling, vi ser nu - herunder et ventet tysk finanspolitisk løft næste år - vurderer vi, at der næppe kommer flere lempelser foreløbigt, siger Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv.

Han holder dog også døren åben for, at der kan komme endnu en rentesænkning senere i år.

/ritzau/
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/nye-euro-inflationstal-betyder-formentlig-uaendret-rente

GDPR